Bahus/Bohus


I 1658 blev det norske landområde, der med en fællesbetegnelse kaldes Bahus Len (Baahus, Baahuus, Båhus, Bohus, Bohuslen, Bohuslän), frarøvet Norge og ikke siden tilbagegivet til rette ejermand af tyven.

Der er fremkommet et forslag til områdeflag for Bahus Len. Ideen er at ændre det hvide i det norske flag med gult - eller sølv med guld. Derved fås et flag, Bahusflaget, der har en del tilfælles med Skåneflaget.

Den sydlige del af Bahus Len kaldtes fra gammel tid Elfsyssel (Elfarsyssel, Elvsyssel; forsvansket: Älvsyssel), hvor andetleddet er det kendte norrøne syssel-navn, der endnu er bevaret i det danske landenavn Vendsyssel nord for Himmerland i Jylland.

Elfsyssels og dermed Norges sydgrænse var Skandinaviens største flod Elven (Elfir) - inklusive øen Hising (Hisingen). Elvens nordlige løb ved Bahus fæstningen var således indre norsk farvand.

Sejlede man fra Elfsyssel (Norge) over Elvens sydlige løb, var man i Daneriget (Askim Herred i Halland).

Nord for Elfsyssel lå det navnkundige Ranrike, der også indgår i nutidens Bahus Len. Grænsen mellem Elfsyssel og Ranrike ligger omtrent ved byen Oddevold (afnorsket/forsvensket til Uddevalla).

Ranrike er nutildags især kendt for sine verdensberømte helleristninger i Tanum (se fotos), men også - set fra søsiden - som en nærings- og artsrig saltholdig atlanterhavsbiotop, der foruden alger (tang), fiskeyngel og havpattedyr tiltrækker havbiologer og sportsdykkere i store mængder.

Bahus Len danner den havnære del af de gamle norskkulturelle (nu svensk besatte) områder, der strækker sig i et bredt bælte fra Atlanterhavet (gammeldansk: Norgeshavet) langs de norske fjeldes østlige fodbjerge via Dal (sv: Dalsland) og store dele af Vermland, gennem Idre og Særne (Serne) m.m. over Herjedal helt op til Jemtlands nordlige "grænse" mod samernes land, hvor renernes årlige vandringer traditionelt har været bestemmende for, hvad der skulle forstås ved Sameland (Lapland).

Landkort

Et oversigtskort over Bahus Len kan ses her.

Et godt landkort over bl.a. Bahus Len og Dal (Dahl, Dalsland), hvor kommunerne er indtegnet på et terrænkort, se her (pdf: tager tid at hente frem).

dette kort kan man se, hvor Vermland (Värmland) er placeret i Skandinavien, nemlig nordøst for Dal og nord for søen Venern (Vænern, Vänern). Vermland har mange søer og vandløb, og ind imellem disse findes Vermlands byer; se her og her.

dette kort får man et godt overblik over, hvor Dalarna er placeret: nord for Vermland og nordøst for Oslo. Nord for Dalarna ses Jemtland (Jemteland, Jämtland), idet Herjedalen (Herjedal, Härjedalen) udgør den sydlige del heraf omkring byerne Sveg (med lufthavn), Hede og Lillhärdal.


Idre og Særne

Idre og Særne (Serne; sv: Särna), nu indlemmet i "Dalarna", ligger vest for Sveg i Herjedal. Idre Fjeld (sv: Fjäll) er et populært vintersportssted. Men også i højsommeren kan man have udbytte af at besøge denne destination, der i turistsammenhæng markedsføres som vildmark.

En læser har i Bornholms Tidende 4. april 2007 gjort opmærksom på, at mange af nutidens danskere (og sikkert også nordmænd!) har glemt de arealmæssigt store gammelnorske områder, som den svenske statsmagt i fortid - og fastholdt i nutid - har ranet fra Norge, herunder Idre og Særne (ved Herjedalen). Sidstnævnte stednavn forsvensker den bornholmske avislæser til Särna med tysk ä.

Der foreligger ikke for øjeblikket oplysninger om, at det "global-moralske" Sverrig har planer om at tilbagelevere det røvede bytte/territorium til Norge.

Den oven omtalte udtalelse til avisen faldt i forbindelse med de rosværdige svenskproducerede film om snaphaner, som blev vist på svensk statstv i juletiden 2006 og på DR1 op til påske 2007.