SkanskDansk
Forord > Januar-marts 1658 > Over isen


Over isen


Danmarks "allierede" havde ikke travlt med at komme til undsætning i efteråret 1657, hverken før eller efter den fjendtlige erobring af fæstningen Frederiksodde lørdag 24. oktober 1657. Dette berettes i forrige afsnit, der slutter således:

"Alleeneste Polakerne, eftersom de ikke kunde forglemme den store Tienneste, de Danske havde giort dem, i det de havde draget paa dem selv den heele Byrde af den Svenske Krig, hvilket nær i Grund havde ødelagt deres Republiqve, sendte Czarnesky med 12000 Ryttere til Holsten. Disse Tropper passerede Oderen, for at bryde ind udi bemeldte Førstendom, men da de hørte, at Frideriks=Odde var erobret, ginge de tilbage igien, uden at forrette noget andet end at ødelægge en Hob Lands=Byer, og nogle fattige Folk, og derfore lode sig see, ligesom Meteora, hvilke truede og forsvantes paa een Tid."

Herefter fortsættes:

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 162:

Da Kongen af Sverrig havde nu beredet sig paa alting, for at passere over Beltet til Fyen, og han af adskillige Speidere, som hver Natt vare udsendte, havde fornummet, at den var sterk nok foruden paa et Sted, hvor der var en lang Stremmel aaben, 5 Fod udi Bredden, gav han Ordre til at marchere, og lod føre med sig en Hob Sperrer og Planker, for at giøre en Broe over det Sted, [s. 162-163] som var aabent, og saaledes gik denne forunderlige Marche over Iisen for sig udi Januario af efterfølgende Aar; Rytterne førte deres Heste ved Tømmerne, og marcherede langt fra hinanden. Stykkerne bleve ogsaa førte paa samme Maade, at de ikke skulde besværge Iisen formeget, indtil Krigs=Hæren havde passered det Sted, som formedelst Strømmen var svagest. Saa snart det Farligste var overvundet, befoel Kongen af Sverrig, at Krigs=Hæren skulde stille sig udi Slagt=Ordning, for at anfalde de Danske, der stode ved Strand=Bredden, og bemøjede sig, hvorvel forgiæves, at bryde Iisen, og forbyde Fienden at komme paa Fyen.
Kongen af Sverrig havde hidindtil aget udi Sleede, men nu satt han sig til Hest, og rangerede sin Krigs=Hær saaledes: Den højre Fløj gav han til Rigets Amiral Vrangel, under hvilken stod Margræven af Baden General Lieutenant, og Græve Tot General Major, han selv førte den venstre Fløj, og havde under sig Græv Jacob de la Gardie. Marchen kunde ikke andet end gaae meget langsom for sig, efterdi Soldaterne vare saa adspredde; Kongen af Sverrig vilde ej heller, at den skulde skee for hastig, af Frygt at de Danske, naar de saae den heele fiendtlige Magt var kommen til Fyen, skulde forlade samme Øe, som de ikke kunde forsvare, og begive sig efter de Svenskes Exempel over Iissen til Jylland, og der bemægtige sig deres heele Felt=Tøj, hvilket vilde ikke lidet have forrykked de Svenske deres Concepter.

[Herefter følger en redegørelse for de svenske angreb på de danske tropper, der var opstillet på den fynske strand og ledet af "Oberste Jonas Hadersleben", "mens Ulric Christian Gyldenløve var svag". Derefter læser man:].

Paa denne forunderlige Marche skeede en Hændelse, som kunde have jaget Skræk udi enhver som ikke havde [s. 163 til 164] Caroli Gustavi Forvovenhed; thi Iissen gik i Stykker paa et Sted, og 2 Compagnier af Walbecks Regiment druknede. Den ordinaire Kongelige Carosse havde ogsaa samme Skiæbne tillige med den Franske Ambassadeurs Terlons Chaise, hvilket samme Ambassadeur selv udi sine Momoires bevidner. Kongen af Sverrig havde vel Aarsag, da han saae denne Hændelse at være bange for sin egen Person, ja for sin heele Krigs=Hær; Men, saasom intet kunde skrække ham, da i Steden for at vende sig mod Land=Siden, hvilket han uden Fare kunde giøre, tog han den Resolution at lade paa den venstre Haand Aabningen, hvor hans Folk vare druknede, og søge de Danske, som vare paa Iisen ved den højre Side.

[Der berettes herefter om slagets videre forløb, der ender i Haderslebens kapitulation, og således blev "alle de Tropper som vare beskikkede til at hindre Svenskens Landgang deels ihielslagne deels fangne, saa at ikke meere end 200 komme i Behold.". De svenske hærledere Berner og Askenberg beordres efterfølgende til at neutralisere yderligere dansk modstand på Fyn. Derefter lyder det (s. 164):]

Begge exeqverede deres Ordre lykkeligen, saa at den heele saa vel Danske som Tydske Milice, som var udi Fyen, faldte i de Svenskes Hænder, og holdtes den fore at have været 300 Ryttere, 700 Tydske Fod=Folk og 1500 af Landets Milice.
Saaledes faldt heele Fyen i Caroli Gustavi Hænder, og af alle de, som vare beskikkede til Landets Forsvar, undkomme ikkun nogle faa, som frelsede sig over Iisen fra Fyen til Siælland. Blant de Fangne vare Gyldenløve, item 5 Raads=Herrer, Otto Krag, Gunde Rosenkrands, Henrik Rantzov, Jørgen Brahe og Iver Vind. Kongen af Sverrig tog sit Qvarteer 4re Miile fra Odense, hvilken Stad strax overgav sig, saasom den ingen Modstand kunde giøre mod en saa sejerrig Krigs=Hær. Den havde ej heller hverken Besætning eller nogen Fortifikation. Han foer i Sleede ind udi samme Stad, og ved Stads=Porten blev af Øvrigheden og Geistligheden imodtagen. [fortsættes]

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple