SkanskDansk
Forord > Krigens forløb 1657 > Krigens førelse


Krigens førelse


De første "danske" angreb efter krigserklæringen mod Sverrig finder sted i det nordlige Tyskland (se her), hvor Bremervörde erobres, Stade belejres og Bremen forgæves opfordres til "at forlade det Svenske Partie".

[Foregående afsnit slutter således: "...de anholte ogsaa hos den Stad Bremen om at forlade det Svenske Partie, men forgiæves; thi det syntes endda noget for tiligt for samme Stad, at resolvere sig dertil."; herefter fortsættes:]

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 154:

Her vil endeel tage sig den Frihed at laste de Danskes Conduite, meenende, det havde v�ret bedre, i Steden for at have faldet ind udi de Svenske Provincier udi Tydskland, over hvilket det Romerske Rige besv�rgede sig, saa vel som Fienden selv, heller med all Magt at have tr�nged sig ind udi Sverrige selv, hvilket formedelst Kongens, og de beste Troppers Frav�relse vilde have geraadet udi st�rste Forvirrelse og Forskr�kkelse, og gived de Danske Lejlighed til at f�re Krigen til Stokholm selv, og, om de endelig vilde have anfaldet dem udi Tydskland, de da skulde have giort det betimmeligere, medens Fienden var gandske tr�t og udhungred, og fast ubev�bned. Medens de Danske havde saadan Fremgang udi Bremen, blev Hans Majestet advaret, men falskeligen, at Kongen af Sverrige vilde tage sin Reise til Vands, hvorudover han gik udi egen h�je Person med sin heele Flode til S�es til Dantzig, hvor han bekom andre Tidender om Kong Carls Marche, nemlig at han var allereede kommen ind udi Pomeren, og marcherede lige mod L�bek og Hamborg, og derfor udi st�rste Hast begav sig med Floden til Ki�benhavn igien, efter at han havde imodtaget nogle Forfriskninger, som bleve ham pr�senterede af Borgemesterne og Raadet. [s. 154 til 155] Hans Majest. kunde ikke have troet, at de Svenske skulde have vovet sig igiennem Tydskland, efterdi man havde forsikret ham om, at Polakerne skulde forbyde dem Passen, og adspreede dem paa Vejen, efterdi de vare udi megen slet Tilstand, men han fornam klarligen siden, at de, som havde giort ham saadanne Forsikringer, havde ikke anden Henseende dermed, end at de kunde faae den Svenske Magt ud af Polen, og at all Byrden derudover vilde ligge paa ham alleene. Imidlertid marcherede de Svenske med all muelig Hast mod Dannemark, og komme den 18 Julii 6 Miile fra Hamborg, og sloge deres Leir ved Ottensen noget lit fra Altona. Der lode sig da see 3000 Danske Ryttere, hvilke komme i Trefning med de Svenske, men, saasom Fienden var saa sterk, bleve n�dde at begive sig tilbage. De Svenske, da de saae ingen Fiende for sig, reede de udi Hobetal til Hamborg, hvor de bleve vel modtagne, og bekomme overfl�digen, hvad de havde forn�dent, saa vel fra Hamborg, som fra Lybek, hvilke Forfriskninger satte den Svenske Armee meget paa Fode igien; thi den var tilforn ganske n�gen, udhungred, og af den lange Marche meget sv�kked, og siger Mons. Terlon, at faa vare udi den Stand, at de kunde gi�re nogen Modstand, saa at, dersom de Danske havde v�ret erkyndigede derom, de da kunde have giort kort Proces med dem.
Blant andre onde Ting, som da sv�vede Riget for �jene, var det, at Kongens bitterste Fiende Corfitz Ulfeld, der kiendte Landets Beskaffenhed saa vel, var med paa dette Tog. Af ham betienede sig strax Kong Carl for at friste Indbyggerne udi Jylland, og at forlede dem til Frafald, hvilket sees af samme farlige Mands Brev til Lands=Dommerne og Land=Commissarierne i Jylland.
[Herefter f�lger s. 155-158 en ordret�gengivelse af dette brevs indhold og en vurdering af dets effekt; brevet er dateret 12. august 1657 i Langewedel�af�"Hemmelige Raad Corfitz Greve af Ulfeld";�Holberg slutter�denne omtale med�ordene,�s. 158:]. Dette Brev tiener ellers til Beviis paa, at Ulfeld da ikke meget var affectionered mod sit F�derneland, og at de Skribentere fare vild, som paa samme Tid have tillagt ham den Qvalitet. [Derp� hedder det, s. 158:]
Efter at Kong Carl havde giort dette Fors�g, og de Svenske havde forfrisket og udrustet dem, det beste de kunde, rykte han med et Corpo mod Itzehoe, hvilken Stad han lod udfodre, men Commendanten vilde ikke lade sig beqvemme dertil, hvorudover Staden blev af de Svenske fiendtligen angreben, hvilke besk�de den saa l�nge med gloende Kugler, at den geraadede udi Brand, saa at af baade den gamle og nye Stad blev ej meere til overs end 12 Huuse, og blev denne Skade skatteret over 8 T�nder Guld. Derefter lod Kongen af Sverrig sin Krigs=H�r leire sig paa den slette Mark kalden Kropperheide, og reiste hen til sin Svoger F�rsten af Holsten Gottorp, for at tale med ham. Imidlertid gik Rigets [s. 158 til 159] Marsk Andreas Bilde med sine Tropper om Bord til Glykstad, og f�rdte dem omkring Jylland paa den anden Side til Frideriks=Odde, og reiste strax derfra til Ki�benhavn, for at tale med Kongen, men, som Hans Majestet paa samme Tid var paa Reisen til Dantzig, som f�r er meldt, begav han sig strax til Frideriks=Odde igien, og der giorde Anstalt til at tage imod Fienden, ifald den vilde beleire samme F�stning, hvilket siden skeede.
Imidlertid geraadede den Danske og Svenske Flode udi Trefning sammen, og det u=formodentligen; thi da den Danske Flode hen ved 30 Seil sterk ... [forts�ttes]

�


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple