SkanskDansk
Forord > Krigens forløb 1657 > Søslag ved Falster


Søslag ved Falster


I september og oktober 1657 skærpes krigen, såvel til lands som til vands. Rigets Marsk Anders Bille (Bilde) har måttet trække sig tilbage til den nyanlagte fæstning Frederiksodde, mens den danske flåde forsøgte at holde fjenden væk fra især Øresund og København.

Det foregående afsnit slutter med oplysningen om (s. 159), at Anders Bille efter et kort ophold i København begav sig "til Frideriks=Odde igien, og der giorde Anstalt til at tage imod Fienden, ifald den vilde beleire samme Fæstning, hvilket siden skeede.". Og så hedder det videre:

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 159:

Imidlertid geraadede den Danske og Svenske Flode udi Trefning sammen, og det u=formodentligen; thi da den Danske Flode hen ved 30 Seil sterk, som under Amiral Bielke�havde opholdet sig nogen Stund udi S�en, var bleven forfrisked med adskillige slags Levnets=Midler, som den havde taget fra Pomern, og laae for Anker ved Rygen mellem Hildensee og Wittau, hvor den handlede med Indbyggerne om Brandskatt, og havde alt bragt det saa vit, at det accorderede skulde overleveres, kom en Hollandsk Skipper med de Tidender, at den Svenske Flode kom dem i M�de, hvorpaa de Danske i en Hast lettede Anker, og begave sig til Seils. Den 12 (22) Sept. fik den Svenske Flode, bestaaende af 59 Seil, de Danske udi Sigte, og, som den fornam, de vilde tage Vejen til Sundet, s�gte den at forekomme dem, og tr�ffede dem ved den �e M�en. Omendski�nt nu begge Floder havde lavet sig til Strid, komme de dog denne Gang fra hinanden, og s�gte de Danske, saasom Fienden var eengang saa sterk, af all Magt at undgaae en Trefning, og at naae Ki�benhavn, men bleve formedelst Modvind forhindrede udi deres Fors�tt. Imidlertid canonerede begge Floder paa hinanden til den m�rke Nat; da opnaade de Danske omsider Falster=Boe Rift. Men om Morgenen tilig gik Trefningen ret for sig under Falster, og varede silde ud paa Natten. Den Svenske Amiral Bielkenstierne bandt an med den Danske Elephant, og ski�d saa hart derpaa, at fast det gandske Overl�b gik bort. Derimod blev det Svenske Skib, kaldet Maria, ligesaa ilde tilreedet og hart ad til intet giort; Ellers blev der figtet med lige Tapperhed, uden at de Danske indlagde st�rre �re, i det de ved saa liden Magt kunde balancere med saa m�gtig en Fiende. Den Danske Flode begav sig efter Trefningen til Ki�benhavn, og savnede alleene 60 M�nd foruden 100, som vare saarede. De Svenskes Forliis var omtrent ligesaa stor; og begav den fiendtlige Flode sig efter Slaget til Wismar meget ilde tilfreds, efterdi den med saa stor Bekostning var bragt udi S�en, og intet vigtigt ved denne herlige Leilighed havde kunnet forrette.
Udi Begyndelsen af Octobr. gik den Danske Flode udi S�en igien, efter at den havde bestyrket sig med fleere Folk og Skibe, hvilket foraarsagede, at den Svenske Flode turde ikke gaae ud af Havnen, men lod den Danske beholde S�en, saa at Kongen af Sverrig kunde ikke gi�re Landgang paa nogen af de Danske �er, som hans Fors�t var.
Udi Norge derimod og Skaane fik de Svenske mange St�d. [forts�ttes]


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple