SkanskDansk
Forord > Skåne > Sprogkløvning


Sprogkløvning


Skånske mål blev til "svenske dialekter"

Foreningen Norden er jo ikke just�kendt for at v�re s�rlig interesseret i Sk�nelandenes tragedie efter 1658 (1645). Ofte har foreningen optr�dt undskyldende og udglattende i forhold den administrative arvtager til den voldsmagt, der ikke blot fratog Sk�nelandene Danmark, men i nu mere end 350 �r har gjort hvad den kunne for at afdanske (forsvenske) det gammeldansk-kulturelle Sk�neland (Bleking, Halland og Sk�ne).

Derfor er det med stor overraskelse og betydelig gl�de, man �bner Foreningen Nordens seneste nummer Norden Nu (nr. 3/2008, juni 2008, 36 sider), hvor der bringes ikke mindre end to artikler, der ber�rer den sk�nske (danske) ulykke.

Norden Nu 3/2008 kan hentes som pdf-dokument her.

Den ene artikel er skrevet af en norsk historiker, �ystein Rian,�og behandler derfor - naturligt nok�- emnet set fra norsk synsvinkel. Den anden artikel er skrevet af en dansk forfatter, S�ren S�rensen,�og�belyser forholdene i det dansksprogede omr�de fra ca. 1500 op�til nutiden med s�rligt henblik p� den kl�vning af det danske sprogomr�de, der blev en konsekvens af forr�deriet i Roskilde 1658. Han giver sin artikel (side 20-22)�overskriften "Den danske litteratur begynder i Malm�.", og undertitlen: "Sproghistorisk tilbageblik p� situationen f�r og efter kl�vningen af den danske nation.". Forl�gget til artiklen er et foredrag, som forfatteren holdt i Landskrone i juni 2001 (s. 20).

Forfatteren indleder med nogle generelle betragtninger om forholdet mellem talt og skrevet sprog (dansk) (s. 20f), og s� skriver han om katastrofen i 1658-1660: "Efter 1660 deltes de dansktalende i to grupper. For indbyggerne i �stdanmark blev den svenske indflydelse stadig mere gennemgribende, blot 33 �r efter Roskildefreden indf�rtes svensk som kirkesprog ... (...). I Sk�ne og Halland har vi f�et hvad man kunne kalde svensk p� dansk substrat, ganske parallelt med at den bofaste befolkning i Sydslesvig har talt tysk p� dansk substrat." (s. 21).

Der henvises i den forbindelse til to skels�ttende sproghistoriske v�rker (s. 21f):
Karl Nielsen�Bock: Niederdeutsch auf d�nischem Substrat. Studien zur Dialektgeographie S�dostschleswigs. K�benhavn 1933.
Stig �rjan Ohlsson: Sk�nes spr�kliga f�rsvenskning. Lund 1979.

Om det danske sprogs politisk bestemte�spaltning efter 1658 skriver S�ren S�rensen: "... ingen har mig bekendt besk�ftiget sig n�rmere med f�lgerne af den storpolitisk fremkaldte opsplitning af de dansktalende p� to politiske enheder, den svenske og den danske stat. (...) ... derimod kan man nok antage at hvis den folkelige katastrofe som Roskildefreden fremkaldte, ikke havde fundet sted, ville den udvikling der foregik frem til 1658-60, nok have fortsat i samme spor." (s. 22).

Det er i Malm�, "den danske rigssprogsnorm" begynder at tage form, skriver han videre�(s. 22): "Det var nemlig her de skrifter blev til som skulle l�gge grunden under den danske lutherske kirke." (s. 22). S�ledes b�rer Christiern Pedersens (ca. 1480-1554) bibelovers�ttelse pr�g af "�resundsdialekten". I tiden fra reformation til roskildefred var dansk kulturliv "domineret af mennesker med baggrund i �stdanske dialekter." (s. 22).

"Listen over sk�nskf�dte l�rde i tiden mellem 1500 og 1700 er imponerende s� vel i l�ngde som h�jde. Mange af de mest fremtr�dende politikere havde deres baggrund i den st�rke sk�nske adel, professorer, teologer, jurister og historikere havde ligeledes deres sproglige baggrund med sig fra opv�ksten �stensunds." (s. 22).

F�r 1658 var der en livlig personudveksling mellem de danske�landsdele (Jylland, Sj�lland, Sk�ne). "Med kl�vningen af den danske nation 1658 oph�rte denne udveksling mellem landsdelene �st og vest for �resund. Der kom aldrig mere jyder eller nordm�nd til pr�ste- eller dommerembeder i Sk�nelandene, der kom aldrig mere sk�ninger, blekinger eller hall�ndinger til Jylland eller Norge. Der blev aldrig siden nogen fra Halland, der kunne skrive Danmarks historie ..." (s. 22).

�


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple