Sk├ąne 1958


Indhold
Sk├ąne i tekst og billeder
Forord
Sk├ąne 550-1100
Sk├ąne 1100-1658
Kulturgeografi
Jordbund og plantev├Žkst
Sk├ąnske bjerge
1800-├ąrene
Malm├Ş i v├Žkst
Nordistisk udenomssnak
Pladetektonik i Sk├ąne
Militariseret risbygd

Sk├ąne i tekst og billeder

I forbindelse med at det´┐Ż8. marts 1958 (26. februar efter den julianske kalender) var 300 ´┐Żr, siden Forr´┐Żderiet i Roskilde fandt sted, og Danmark ´┐Żst for ´┐Żresund og Jylland blev besat af Sverrig, udsendte den p´┐Ż det tidspunkt temmelig nystartede Foreningen Norden (ved afdelingerne i Danmark og Sverrig)´┐Żet h´┐Żfte p´┐Ż 96 sider´┐Żom Sk´┐Żne med titlen "Sk´┐Żne i tekst og billeder".

Her halvtreds ´┐Żr senere er det mest v´┐Żrdifulde ved dette h´┐Żfte de mange fine, sorthvide fotos med sk´┐Żnske motiver, herunder af´┐Żadskillige historiske bygninger. De tegner samlet et virkeligt godt tidsbillede af Sk´┐Żne i den f´┐Żrste efterkrigstid, hvor landbrugssamfundet endnu stod st´┐Żrkt.

Disse fotografier af h´┐Żj kvalitet findes p´┐Ż siderne 18-96 og ledsages hvert af en beskrivende og relativ fyldig´┐Żsvensksproget tekst, der i det store og hele er redelig - ogs´┐Ż set med danske ´┐Żjne.

Som eksempel kan n´┐Żvnes et sorthvidt foto (side 38) af herreg´┐Żrden Tosterup nord´┐Żst for Ystad. Om det h´┐Żje sydvestlige t´┐Żrn i bygningskomplekset hedder det i teksten, at dette blev opf´┐Żrt i slutningen af 1500-´┐Żrene, og videre: "Slottet tillh´┐Żrde i tre sekler den sk´┐Żnska ´┐Żtten Brahe. Hos en av ´┐Żgarna, amiralen J´┐Żrgen Brahe, bodde Tyge Brahe under n´┐Żsten hela sin barndom. Vid tiden f´┐Żr Roskildefreden ´┐Żgdes Tosterup av J´┐Żrgen Krabbe till Krageholm, som under patetiska omst´┐Żndigheter avr´┐Żttades i Malm´┐Ż 1678.".

Forord

Ingvar Andersson har skrevet forordet ("Introduktion", side 3-4) til "Sk´┐Żne i tekst og billeder", Knud Fabricius om tiden f´┐Żr 1658 (Sk´┐Żne i den danske tid, side 5-10), mens Sven Dahl tegner et portr´┐Żt af Sk´┐Żne efter 1658 og som kulturgeografisk st´┐Żrrelse ("Sk´┐Żne som del av Sverige", side 11-17).

I Ingvar Anderssons forord ("Introduktion") pr´┐Żsenteres Sven Dahl s´┐Żledes (side 3): "geograf, docent Sven Dahl, s´┐Żv´┐Żl historiskt som ekonomiskt orienterad och sj´┐Żlv sk´┐Żning till b´┐Żrden".

Knud Fabricius f´┐Żr disse ord med p´┐Ż vejen (side 3): "Professor Knud Fabricius, som f´┐Żr femtiotv´┐Ż ´┐Żr sedan publicerade f´┐Żrsta delen av sina studier ´┐Żver "Sk´┐Żnes Overgang" och f´┐Żr n´┐Żrvarande ´┐Żr sysselsat med fj´┐Żrde delen av samma arbete, har skrivit ´┐Żversikten ´┐Żver Sk´┐Żnes ´┐Żldre historia, under den danska tiden. Han ´┐Żr sj´┐Żlv en ypperlig k´┐Żnnare av provinsen, dess natur och m´┐Żnniskor - sedan l´┐Żnge har han sitt sommartillh´┐Żll i Nordsk´┐Żne n´┐Żra ´┐Żrkelljunga.".

Ingvar Andersson (1899-1974) fremtr´┐Żder i sit forord som idealistisk nordist, hos hvem "det nordiske broderskab" skygger bredt og fyldigt for de ubehageligheder, som ´┐Żret 1658 er blevet et symbol for. Sk´┐Żne er for ham´┐Żen kilde til (side 4)´┐Ż"de f´┐Żr tv´┐Ż nationer gemensamma minnena", og disse to´┐Ż"nationer" har som m´┐Żl "at gemensamt forska i ett kulturarv som b´┐Żda har del i, och som de kan dela utan misstro och utan rivalitet.".

Hvis man v´┐Żlger en anden vinkel p´┐Ż historien og kulturarven end Ingvar Anderssons, mener han dette kan f´┐Żre til "sn´┐Żv lokalbegr´┐Żnsning av synen". Den rette nordist´┐Żnd f´┐Żr imidlertid, set med hans ´┐Żjne,´┐Żsom konsekvens´┐Ż"vidgade perspektiv, som fr´┐Żn landskapet och landet str´┐Żcker sig ut ´┐Żver Norden.". Ja, helt ud i det "globaliserede" (for at tale nysprog), idet dette har "allm´┐Żnt historisk art och ´┐Żger sina paralleller v´┐Żrlden ´┐Żver.". "Sk´┐Żne ´┐Żr bland mycket annat en bro mellan Sverige och Danmark" og afspejler med digterens ord "grannskap och sl´┐Żktskap" (alle citaterne i dette afsnit er fra side 4).

Ingvar Andersson er klar over, at Tyge Brahe var dansker i sk´┐Żnsk udgave, idet han "har sina r´┐Żtter d´┐Żr" (dvs. i Sk´┐Żne). Deltagerne i den sk´┐Żnske frihedskrig i 1670'erne omtaler han´┐Żsom de "b´┐Żngstyriga skogsstr´┐Żvande snapphanar" (side 3).

Sk´┐Żne 550-1100

Knud Fabricius (1875-1967) har forfattet en kort sk´┐Żnehistorie´┐ŻSk´┐Żne i den danske tid (side 5-10).´┐ŻDenne tekst refereres kort her neden for:

Knud Fabricius (KF)´┐Żn´┐Żvner Jordanes' omtale ca. 550 e.Kr.´┐Żaf landskaberne Bergio (Bjerge), Hallin (Halland) og´┐ŻLiothida (Luggude). Forholdene o. ´┐Żr 800 tegnes s´┐Żledes:´┐Ż"Tre ´┐Żrhundrede senere ser vi en sk´┐Żnsk stormand, Osfrid, i en dansk konges f´┐Żlge deltage i politiske forhandlinger med den karolingiske kejser. Der eksisterede alts´┐Ż ved vikingetidens begyndelse en slags politisk forbindelse mellem Sk´┐Żne og et rige i det nuv´┐Żrende Danmark" (Ingvar Andersson)." (side 5).

Tiden f´┐Żr 800 beskrives s´┐Żledes: "Ingen historisk konge over Sk´┐Żne er kendt fra hine tider - selv om Saxo i sine sagn ogs´┐Ż omtaler sk´┐Żnske underkonger - og i mods´┐Żtning til Sj´┐Żlland og Jylland findes intet sted angivet som konges´┐Żde eller kongegravsted." (side 5) (som Lejre p´┐Ż Sj´┐Żlland´┐Żog Jelling i Jylland).

Knud Fabricius´┐Żfunderer over, hvordan Sk´┐Żnes forskellige dele i forhistorisk tid kan v´┐Żre f´┐Żjet sammen til en helhed, til et "Sk´┐Żneland" i parallellitet med Sj´┐Żlland og Jylland. Om denne sammensmeltning skriver han: "Dens ydre symbol var det landsting, som f´┐Żrst m´┐Żdtes ved Arnedal 5 km ´┐Żst for Lund, derefter p´┐Ż "Sankt Libersh´┐Żj", t´┐Żt nord for denne by, og endelig p´┐Ż sine sidste stadier, indtil forsvenskningen oph´┐Żvede det, i "Allehelgensklostret" p´┐Ż bakken oven over Lund. Dette samlingssted for Sk´┐Żne var j´┐Żvnbyrdigt med Viborg ting for Jylland og Ringsted ting for Sj´┐Żlland ..." (side 5).

Sk´┐Żne 1100-1658

Om ´┐Żrkebispen: "Hans s´┐Żde blev Lund, en by der er opst´┐Żet p´┐Ż Knud den Stores tid og m´┐Żske efter kongeligt p´┐Żbud som et dansk London. Medens Helsingborg hidtil havde v´┐Żret den vigtigste stad i Sk´┐Żne, blev nu Lund en slags "metropolis totius Dani´┐Ż", d.e. "hele Danmarks hovedstad", i hvert fald set fra gejstligt synspunkt." (side 6).

Knud Fabricius´┐Żskriver om landstinget og Sk´┐Żnske Lov: "landstinget ved Lund, fra hvis retsomr´┐Żde ganske vist Halland, Blekinge og Bornholm i tidens l´┐Żb var udskilte som s´┐Żrlige retskredse. Men p´┐Ż alle disse ting gjaldt stadig Sk´┐Żnske lov og retsv´┐Żsen, suppleret med ..." (side 9).

Det sk´┐Żnske landstings funktionsm´┐Żde omtales p´┐Ż denne m´┐Żde: "her var Sk´┐Żnes ´┐Żverste domstol for s´┐Żgsm´┐Żl og retstr´┐Żtter. Dens lov var l´┐Żnge uskrevet, men ved ´┐Żr 1200 opstod p´┐Ż privat foranstaltning "Sk´┐Żnske lov", der m´┐Ż v´┐Żre blevet vedtaget p´┐Ż tinget og sammen med de i tidernes l´┐Żb tilkomne retskilder havde gyldighed indtil 1683, da svensk lov og ret p´┐Żb´┐Żdes." (side 6).

Sproget i Sk´┐Żnske Lov beskrives s´┐Żledes: "Det stod sproget p´┐Ż Sj´┐Żlland n´┐Żrmere end svensk og havde bevaret visse gammeldags endelser og former, som var bortkastede i sj´┐Żllandsk og jysk." (side 6).

Om styret 1332-1360 og den foreg´┐Żende opl´┐Żsning l´┐Żser man:´┐Ż"Den fuldbyrdedes i 1332, da riget ved pants´┐Żtning var helt i fremmede herrers vold, og Sk´┐Żne og Blekinge var tilfaldet den holstenske grev Johan.". Efter et sk´┐Żnsk opr´┐Żr herimod, blev Magnus Eriksson (midlertidig) sk´┐Żnsk konge, og han (citat:) "f´┐Żjede titlen "Sk´┐Żnes konge" til sine to tidligere, Sveriges og Norges. Men han fik landet som pant af grev Johan ved at udbetale denne pantesummen derfor, og retten til at indl´┐Żse pantet forbeholdtes "den, der m´┐Żtte have retten dertil".",

Om Magnus Erikssons styre i Sk´┐Żne i ´┐Żrene f´┐Żr 1360 og sk´┐Żningernes holdning hertil hedder det hos Knud Fabricius: "man klagede over, at han i modstrid med sine l´┐Żfter traf beslutninger om Sk´┐Żnes styrelse i svensk rigsr´┐Żd og tr´┐Żngte svenske h´┐Żvedsm´┐Żnd ind p´┐Ż de sk´┐Żnske slotte." (side 7).

Selvom Knud Fabricius´┐Żomtaler de gamle sk´┐Żnske sl´┐Żgter Brahe, Bille, Krabbe og´┐ŻThott (side 8), er han - helt p´┐Ż linje med de andre hofhistorikere uddannet ved adolfideuniversitetet i K´┐Żbenhavn -´┐Żgennemg´┐Żende negativt indstillet over for "adelen", dvs. de danske sl´┐Żgter i Sk´┐Żne, mens han er helt ukritisk over for de holstenske magthavere ("konger") af den kullede greves eftersl´┐Żgt, huserende´┐Żi og´┐Żfra´┐ŻK´┐Żbenhavn.

Han n´┐Żvner i´┐Żvrigt den indbringende eksport af fedestude og ´┐Żksnehandelen via Ysta(d) (side 8 og´┐Ż10).

Reformationstiden skildres s´┐Żledes: I begyndelsen af 1520'erne "havde tyske pr´┐Żdikanter p´┐Ż feddene ved Skan´┐Żr, hvor det internationale marked holdtes, forkyndt Luthers nye l´┐Żre, og i slutningen af 1520'erne bredte bev´┐Żgelsen sig til Sk´┐Żnes nye hovedstad Malm´┐Ż. Klaus Mortensen T´┐Żndebinder, Peder Laurensen og Frans Vormordsen skabte her en lignende luthersk frimenighed, som den der allerede fandtes i Viborg i N´┐Żrrejylland. Fra Malm´┐Ż bredte k´┐Żtteriet sig til Sk´┐Żnes ´┐Żvrige byer." (side 8).

Knud Fabricius´┐Żomtaler deterministisk´┐Żkonsekvenserne af Forr´┐Żderiet i Taastrup/Roskilde 1658 med ordene: "Afst´┐Żelsen blev definitiv, bortset fra Bornholm.".´┐Ż"Sk´┐Żningerne fik et nyt rigssprog, og efterh´┐Żnden medf´┐Żrte dette bevidstheden om at tilh´┐Żre en anden nation." (side 10).

Kulturgeografi

Den sidste af de indledende artikler (side 11-17)´┐Żer skrevet af Sven Dahl og b´┐Żrer overskriften "Sk´┐Żne som del av Sverige". Dette er en interessant, faktam´┐Żttet og sk´┐Żnevenlig kulturgeografisk beskrivelse af Sk´┐Żne (men´┐Żikke af´┐ŻHalland og Bleking eller den ´┐Żstlige del af Villand samt Lister).

Sven Dahl´┐Żbeskriver landbruget i Sk´┐Żne op gennem tiderne. Bolskiftet var det ´┐Żldste dyrkningssystem (fra tidlig middelalder eller f´┐Żr). I sen middelalder kom solskifte til.´┐ŻTreskiftet (tres´┐Żde) fordeltes p´┐Ż tre vange (v´┐Żngar; inddelt i tegar), der i svensk (ikke-sk´┐Żnsk) sammenh´┐Żng kaldes "g´┐Żrden". De tre skifter var: v´┐Żrs´┐Żd, h´┐Żsts´┐Żd, betestr´┐Żda. Kornsorterne var byg (sv. "korn"), rug (sv. "r´┐Żg") og havre, mens brakskiftet (betestr´┐Żda) brugtes til gr´┐Żsning eller h´┐Żh´┐Żst (side 12).

I Sk´┐Żne havde man aldrig vornedskab, stavnsb´┐Żnd eller livegenskab; og heller ikke det svenske torparsystem vandt indpas her. Hoveri var derimod udbredt p´┐Ż herreg´┐Żrdsjorderne. Dette blev i praksis opfattet som betaling af "forpagtningsafgiften" for bondens jord, der ejedes af herremanden. Efter at de mere velst´┐Żende b´┐Żnder fik r´┐Żd til at holde karl (sv. "dr´┐Żng"), kunne denne sendes til hoveri i bondens sted.

Universitetet i Lund oprettedes 1668 som en bevidst afdanskningsanstalt. Udviklingen gik dog ikke helt efter´┐Żstokholmmagtens hoved, idet konsekvensen´┐Żaf´┐ŻLundeuniversitetet´┐Żp´┐Ż trods af´┐Żden almene afdanskning af Sk´┐Żnelandene tillige blev f´┐Żlgende: "Men det skedde till priset av tillkomsten av en speciell sydsvensk kulturform", og Lundeuniversitetet "ledde till utvecklandet av den s´┐Ż kallade rikssk´┐Żnskan - svenska med stark regional accent och m´┐Żnga regionalt f´┐Żrgade uttryck." (side 11).

Om forholdene i Sk´┐Żne op gennem 1700-´┐Żrene skriver Sven Dahl, at de medf´┐Żrte "en mycket l´┐Żngsam utveckling i b´┐Żttre riktning" (side 14).

Jordbund og plantev´┐Żkst

Som kulturgeograf er Sven Dahl et inspirerende bekendtskab, og han har stor sans for mange v´┐Żsentlige aspekter til forst´┐Żelse af den sk´┐Żnske kulturforms s´┐Żrart. S´┐Żledes gennemg´┐Żr han de tre´┐Żkarakteristiske naturformer i sk´┐Żnelandskabet: skogsbygd, risbygd og sl´┐Żttbygd (side 13).

Skovbygden er den typiske nordsk´┐Żnske landskabsform, mens slettebygden er´┐Żkarakteristisk for det sydlige, sydvestlig og vestlige Sk´┐Żne samt omr´┐Żdet ved Helge ´┐Ż's nedre l´┐Żb n´┐Żr Han´┐Ż Bugten.

Mellem slettebygd og skovbygd viser landskabet en mellemform velegnet til anl´┐Żg af bef´┐Żstede herreg´┐Żrde. Denne ´┐Żverg´┐Żngsbygd kaldes ogs´┐Ż risbygd, idet "ris" betyder tr´┐Żagtig bevoksning med isl´┐Żt af buske (og styningstr´┐Żer). Omr´┐Żderne omkring Helsingborg og Engelholm blev tidligere regnet til risbygden (side 13).

Herreg´┐Żrdene i risbygden l´┐Ż ofte i skovrige omr´┐Żder med mulighed for jagt og ved s´┐Żer med fiskeadgang og vand til voldgravene. Desuden´┐Żtit n´┐Żr enge, hvor fedestude kunne gr´┐Żsse, f´┐Żr de indgik i ´┐Żksnehandelen.

Om de nordsk´┐Żnske skovomr´┐Żder med isl´┐Żt af´┐Żskovfyr (Pinus sylvestris)´┐Żhedder det: "Det i f´┐Żrh´┐Żllande till sl´┐Żtten mest olikartade omr´┐Żdet var furuskogarnas omr´┐Żde vid Sm´┐Żlandsgr´┐Żnsen.". "H´┐Żr fanns allts´┐Ż de yttersta utposterna ´┐Żt s´┐Żder f´┐Żr den landskapstyp och det n´┐Żringsliv som pr´┐Żglade st´┐Żrre delen av Sveriges och Finlands yta l´┐Żngt upp p´┐Ż mycket nordligare breddgrader." (side 13).

Om granbeplantninger i Sk´┐Żne generelt skriver Sven Dahl, at de "...g´┐Żr oftast ett trist och bisarrt intryck; varje sk´┐Żning med k´┐Żnsla f´┐Żr landskapet ´┐Żnskar deras f´┐Żrsvinnande. St´┐Żrre delen av Sk´┐Żne ´┐Żr ur skogssynspunkt ett l´┐Żvtr´┐Żdsland med ek och bok som dominerande tr´┐Żdslag." (side 13).

Sk´┐Żnske bjerge

Om Nordre ´┐Żs (modsat S´┐Żndre ´┐Żs, S´┐Żder´┐Żsen) hedder det: "Fennoskandias rand synes fr´┐Żn sl´┐Żtten som en ´┐Żs, Norre´┐Żs, lika viktig som den mycket mera k´┐Żnda S´┐Żder´┐Żsen. Norre´┐Żs som ansluter i spetsig vinkel till den h´┐Żgre Hallands´┐Żsen ...".
Om´┐Ż"Fennoskandia", "som man brukar kalla det stora nordiska urbergsomr´┐Żdet", skriver Sven Dahl: "Urbergspartierna, de sk´┐Żnska ´┐Żsarna (som till sin uppkomst, ´┐Żlder och karakt´┐Żr ´┐Żr n´┐Żgot helt annat ´┐Żn de rullstens´┐Żsar som s´┐Żtter en s´┐Ż stark pr´┐Żgel p´┐Ż M´┐Żlarlandskapen)" (side 15).

Om Sk´┐Żne som "bjergland": "Sk´┐Żnes ´┐Żsar n´┐Żr i regel upp till cirka 180-200 meters h´┐Żjd ´┐Żver havet´┐Ż(...) mer ´┐Żn fem andra svenska landskap kan uppvisa." (side 15).

1800-´┐Żrene

Anl´┐Żgget af jernbanespor i form af´┐Żden s´┐Żkaldte s´┐Żdra stambanan i anden halvdel af 1800-´┐Żrene forbandt Malm´┐Ż med Stokholm, og nye stationsbyer som Esl´┐Żv og H´┐Żssleholm opstod. For Malm´┐Ż bet´┐Żd denne nye jernbanelinje et stort industrielt opsving med tilh´┐Żrende befolkningsv´┐Żkst (indflytning fra landet).

Fra anden halvdel af 1800-´┐Żrene frem trak ogs´┐Ż K´┐Żbenhavn i den sk´┐Żnske befolkning og i de sk´┐Żnske landm´┐Żnd. Herom skriver Sven Dahl: "Liksom under f´┐Żreg´┐Żende sekel ut´┐Żvade K´┐Żpenhamn och Sj´┐Żlland en stark dragningskraft p´┐Ż Sk´┐Żnes fattigaste befolkning." (side 14).

Og sk´┐Żnsk landbrug var i disse ´┐Żr "i h´┐Żg grad under p´┐Żverken av danska m´┐Żnster.", men ogs´┐Ż et produkt af storskiftet o. 1760 og af enskiftet o. 1810. Is´┐Żr sidstn´┐Żvnte landbrugsreform fik store konsekvenser: "D´┐Żrmed skapades f´┐Żruts´┐Żttningarna f´┐Żr den st´┐Żrsta uppg´┐Żngsperioden i Sk´┐Żnes historia under nyare tid." (side 14).

Malm´┐Ż i v´┐Żkst

I 1950'erne f´┐Żltes Malm´┐Ż som en relativ stor by, og det hedder i teksten om de tre store sk´┐Żnske byer p´┐Ż den tid: "Malm´┐Ż ´┐Żr st´┐Żrre ´┐Żn ´┐Żrhus och ´┐Żlborg tillsammans, H´┐Żlsingborg n´┐Żgot mindre ´┐Żn ´┐Żlborg och Landskrona stort som Silkeborg." (side 15).

Om folket´┐Żtheden i Sk´┐Żne o. 1958 skriver Sven Dahl: "Sk´┐Żnes befolkningstyngdpunkt ´┐Żr ganska kraftigt f´┐Żrskjuten v´┐Żsterut. Drar man en nordsydlig linje som delar Sk´┐Żnes folkm´┐Żngd i tv´┐Ż lika delar, passerar den ikke genom Ringsj´┐Żn som man m´┐Żjligen kunde tro utan i st´┐Żllet s´┐Ż l´┐Żngt v´┐Żsterut som mitt emellan Malm´┐Ż och Lund." (side 17).

Nordistisk udenomssnak

Det er karakteristisk for´┐Ż"Sk´┐Żne i tekst og billeder", at den nordistiske ideologi allerede p´┐Ż dette tidlige tidspunkt (1958) dominerer ved tilrettel´┐Żggelsen af h´┐Żftet, der m´┐Ż formodes at v´┐Żre blevet til i anledning af,´┐Żat det 8. marts 1958 var 300 ´┐Żr, siden Forr´┐Żderiet i Roskilde fandt sted (26. februar efter den julianske kalender).

At Forr´┐Żderiet i Roskilde (eller rettere p´┐Ż´┐Żslotsholmen i K´┐Żbenhavn)´┐Żm´┐Ż v´┐Żre ´┐Żrsagen til h´┐Żftet, afspejler sig f.eks. i, at Knud Fabricius´┐Ż artikel har 1658 som afslutningstermin, mens Sven Dahl fort´┐Żller om Sk´┐Żne i "den svenske tid", dvs. efter den svenske okkupation af det sk´┐Żnske Danmark i 1658.

Men ingen af de to ellers udm´┐Żrkede skribenter g´┐Żr noget videre ud af ´┐Żrsagen til skriftet, alts´┐Ż 300 ´┐Żrs dagen for forr´┐Żderiet.

Knud Fabricius´┐Żer et produkt´┐Żaf´┐Żden adolfidiske historieskrivning, s´┐Żledes som denne gennem mere end 350 ´┐Żr er emaneret´┐Żfra K´┐Żbenhavns Universitet, n´┐Żr han bed´┐Żmmer Sk´┐Żnelandenes sk´┐Żbne s´┐Żledes: "Afst´┐Żelsen blev definitiv, bortset fra Bornholm."; og videre:´┐Ż"Sk´┐Żningerne fik et nyt rigssprog, og efterh´┐Żnden medf´┐Żrte dette bevidstheden om at tilh´┐Żre en anden nation." (s. 10). Det er is´┐Żr ordet "definitiv", der her springer i ´┐Żjnene. Det er jo en servil videref´┐Żrelse af bes´┐Żttelsesmagtens adolfidiske (holstenske/tyske)´┐Żvokabular (ew´┐Żderlig).

Der er´┐Żgennem ´┐Żrene udgivet adskillige b´┐Żger om Sk´┐Żnelandenes historie, is´┐Żr forfattet af svenske og sk´┐Żnske skribenter. Nordisternes bidrag i 1958 ("Sk´┐Żne i tekst og billeder")´┐Żer´┐Żmed´┐Żsin massive nedtoning af anledningen til udgivelsen blot et nyt bidrag i r´┐Żkken af mere eller mindre "velmenende" sk´┐Żnehistorier, der er gode til at falde i s´┐Żvn p´┐Ż.

Ved i praksis´┐Żat´┐Żbortradere, hvad ´┐Żrstallet 1658 indebar for det ulykkelige Danmark og ikke mindst for´┐Żsk´┐Żnel´┐Żnderne´┐Żi svigt og forr´┐Żderi, bliver tekstdelen i´┐Żskriftet "Sk´┐Żne i tekst og billeder"´┐Żdesv´┐Żrre i det store perspektiv´┐Żtil en forholdsvis intetsigende aff´┐Żre.

Efter de forgangne halvtreds ´┐Żr (1958-2008)´┐Żer det mest v´┐Żrdifulde ved h´┐Żftet - som allerede´┐Żn´┐Żvnt - de fine fotos, der samlet´┐Żudg´┐Żr et illustrativt tidsbillede´┐Żfra midten af det 20. ´┐Żrhundrede´┐Żaf det sk´┐Żnske landbrugssamfund med den supplerende byindustri.´┐Ż

Pladetektonik i Sk´┐Żne

I Sven Dahls artikel om kulturgeografien omtales de forskellige landskabstyper i Sk´┐Żne, som´┐Żbl.a. er´┐Żbetinget af, at den s´┐Żkaldt´┐Żfennoskandiske randzone l´┐Żber tv´┐Żrs gennem landet.

Siden 1958 er der, som det nok efterh´┐Żnden´┐Żer de fleste bekendt, indtruffet intet mindre end en revolution i´┐Żforst´┐Żelsen af´┐ŻJordens geologi. Det var Alfred Wegeners (1880-1930) gamle teorier om "kontinentaldriften", der for 30-40 ´┐Żr siden blev endeligt bekr´┐Żftet og udbygget.

De sk´┐Żnske "´┐Żse" (Hallands´┐Żsen, N´┐Żrre ´┐Żs, S´┐Żnder ´┐Żs, Linder´┐Żd´┐Żsen og Romele´┐Żsen) er s´┐Żledes de synlige produkter af tidligere jordperioders kontinentaldrift (pladetektoniske sammenst´┐Żd).

Fra Oslo fjorden og Vendsyssel i nordvest til Sortehavet i syd´┐Żst l´┐Żber en brudzone mellem to kontinentalplader´┐Ż(Sorgenfrei-Tornquist Zonen eller Teisseyre-Tornquist Zonen). I Sk´┐Żne viser denne zone sig i de n´┐Żvnte "´┐Żse" og i disses nordvest-syd´┐Żstlige retning. Ogs´┐Ż Bornholm er som geologisk st´┐Żrrelse st´┐Żrkt p´┐Żvirket af dette langstrakte brudsystem.

Jordsk´┐Żlv - heldigvis i beskeden st´┐Żrrelsesorden -´┐Żindtr´┐Żffer flere gange ´┐Żrligt langs denne brudlinje, senest tirsdag 16. december 2008 kl. 06.20. Dette m´┐Żltes til 4,8 p´┐Ż richterskalaen og havde sit epicenter 40 km ´┐Żst for Malm´┐Ż. Helt i Stubbek´┐Żbing p´┐Ż Falster kunne man registrere sk´┐Żlvet ved at husene rystede.

At det ikke gik fredeligt til, da kontinentalpladerne st´┐Żdte sammen under Sk´┐Żne, vidner de mange vulkanrester om, som stadig kan ses i det centrale Sk´┐Żne. Kvalificeret vejledning til at finde frem til disse gamle vulkaner (basaltkerner m.v.)´┐Żkan f´┐Żs ved henvendelse til Geologisk Museum i K´┐Żbenhavn, der for ´┐Żvrigt lejlighedsvis arrangerer busture til disse sev´┐Żrdigheder i Sk´┐Żne.

En af de mest markante vulkanologiske sev´┐Żrdigheder i Midt-Sk´┐Żne er J´┐Żllabj´┐Żr (foto), om hvilken man kan l´┐Żse:

"J´┐Żllabj´┐Żr- en utslocknad vulkan´┐Ż Cirka 2 km nord´┐Żst om R´┐Żst´┐Żnga ligger den utslocknade vulkanen J´┐Żllabj´┐Żr. Detta ursprung har gett f´┐Żruts´┐Żttningar f´┐Żr en rik vegetation, eftersom den vulkaniska bergarten basalt bildar en n´┐Żringsrik jord n´┐Żr den vittrar s´┐Żnder. Ett k´┐Żnnetecken f´┐Żr bergarten ´┐Żr att n´┐Żr den stelnar bildas mer eller mindre regelbundna sexkantiga pelare. Detta kan man se exempel p´┐Ż strax norr om h´┐Żgsta punkten. Idag ´┐Żr vulkanen en l´┐Żvskogskl´┐Żdd kulle med omgivande sl´┐Żtt, d´┐Żr man kan studera den artrika floran och det intensiva f´┐Żgellivet. Sk´┐Żneleden passerar ´┐Żver toppen. Parkering, toalett och vindskyddad grillplats."

Bortset fra at v´┐Żre blevet sk´┐Żmmet af´┐Żde to´┐Żtyske ´┐Ż'er synes formen "J´┐Żllabj´┐Żr" at afspejle et gammelt sk´┐Żnsk (´┐Żstdansk) stednavn. Forleddet kan v´┐Żre det samme som i Jelling(e), hvorved Jellebjerg ville betyde "det gule bjerg". Det gule kunne komme af vulkanbjergets udseende ved l´┐Żvfaldstid (Indian Summer´┐Żi sk´┐Żnsk udgave).

Militariseret´┐Żrisbygd

Som f´┐Żlge af s´┐Żdanne geologiske betingelser er Sk´┐Żne inddelt i relativt´┐Żforskellige landskabstyper, der skifter fra slettelandet i sydvest til skov- og grundfjeldsomr´┐Żdet i nord´┐Żst.

Mellem disse ekstremer finder man det, Sven Dahl og andre kalder risbygden, hvor forleddet "ris" angiver buskv´┐Żkst og mindre skovbevoksninger.

Efter at´┐Żdet sk´┐Żnske Danmark´┐Żvar blevet milit´┐Żrt´┐Żbesat af Sverrig i 1658 (1645), blev mange af de gamle danske stednavne med tiden forvansket eller rettere forsvansket, idet bes´┐Żttelsesmagtens h´┐Żndlangere (de stedlige´┐Ż"pr´┐Żster" o.l.) gjorde sig umage for at afdanske det ´┐Żstdanske (sk´┐Żnske)´┐Żsprog, herunder stednavnene.

I denne proces kom et h´┐Żjdedrag midt´┐Żi Villands Herred i det ´┐Żstlige Sk´┐Żne´┐Żtil at b´┐Żre det svenske navn "Ryssberget", hvilket det stadig g´┐Żr. Ryssberget danner nu den uhistoriske gr´┐Żnse mellem Bleking og Sk´┐Żne, idet´┐Żgr´┐Żnsen´┐Żmellem de to lande/landskaber indtil 1648 gik i midten af M´┐Żrrum ´┐Ż.

Da russerne var den svenske bes´┐Żttelsesmagts arvefjende i ´┐Żst, og russere (sv. ryssar) i 1788 fors´┐Żgte landgang i Sk´┐Żne i den dav´┐Żrende svensk-russiske krig, er det n´┐Żrliggende at forestille sig, at en russerforskr´┐Żkket svensk officer - st´┐Żende ved stabskortet - har forestillet sig, at der gemte sig ryssar p´┐Ż h´┐Żjdedraget i det ´┐Żstlige Sk´┐Żne,´┐Żog derfor forsvanskede det gammeldanske stednavn til "Ryssberget".

Navnet har imidlertid intet som helst med "ryssar" at g´┐Żre. Det er s´┐Żm´┐Żnd bare det gamle danske (sk´┐Żnske) ord "ris", der indg´┐Żr i forleddet. H´┐Żjdedraget var alts´┐Ż bevokset med buske og sm´┐Żtr´┐Żer (kratskov), det var et ris-bjerg og tilh´┐Żrte f´┐Żlgelig risbygden, overgangen mellem slettelandet i syd og skov- og grundfjeldslandet i nord. Risbjerget er alts´┐Ż et dansk stednavn p´┐Ż linje med Risskov ved ´┐Żrhus, Ris´┐Ż ved Roskilde, Rise (Herred) i S´┐Żnderjylland og Riserup p´┐Ż Falster.

Historien om, hvordan Risbjerget (Rijsbj´┐Żret)´┐Żblev til Russerbjerget (Ryssberget), kan tjene som en l´┐Żrerig illustration af, hvordan gamle fredelige danske stednavne blev forsvansket til krigerisk og anden´┐Żukendelighed´┐Żaf bes´┐Żttelsesmagtens sprogkommis´┐Żrer.

En prisv´┐Żrdig indsats for at revitalisere de gamle danske/sk´┐Żnelandske stednavne, s´┐Ż de er sprogligt gangbare her i 2009 kan man stifte bekendtskab med her.

´┐Ż