SkanskDansk
Forord > Skaanes Forliis > Krigserklæring 1657


Krigserklæring 1657


Mens ordlyden i 1658-aftalerne fra Taastrup og Roskilde (forræderiet i Roskilde 8. marts 1658) er nogenlunde kendt, forholder det sig ganske anderledes med den krigserklæring (krigsdeklaration), som 1. juni 1657 blev tilstillet Sverrig af den tyske "konge", der residerede på slottet i København, var af den kullede greves efterslægt og ud af den holstenske (og dermed tyske) adolf-slægt (adolfiderne), der lige siden 1000-årene havde set med vedvarende misundelse på riget mod nord (Daneriget) og i stigende grad tiltog sig magten over dette - begyndende især i Valdemar Sejrs tid og accellererende efter drabet på Erik den Hellige (Plovpenning) i 1250.

Tyskernes snigende magtovertagelse i Daneriget fortsatte under adolfiden Margrete (d. 1412) og konsolideredes i 1448, hvor den danskfjendtlige adolfideslægt satte sig tungt på kongemagten i Danmark, hvor den fik de sidste rester af den danske regeringsform likvideret i og med begivenhederne 1657-1660, der medførte Skaanes Forliis og statskuppet i 1660, hvis virkninger (enevælden) kun midlertidigt blev neddæmpet i 1849, idet denne diktaturform på skændigste vis blev genoplivet med statskuppet i København 24. april 2008, hvorefter landet nu igen skal styres af fremmed magt, der hunser rundt med danskerne via diktater, forordninger, dekreter, reskripter, retsakter, direktiver osv. osv.

Krigserklæringen af 1. juni 1657 med de for Skånelandene skæbnesvangre følger findes - så vidt vides - ikke gengivet i fuld ordlyd i noget skrift siden genoptrykket i 1856 af Ludvig Holbergs trebindshistorie, der første gang udgaves i 1732-1735. I bind 3 (Tomus III) i 1856-udgaven kan man finde nævnte krigserklæring aftrykt på siderne 149-152. Teksten bringes in extenso nedenfor med Holbergs korte indledningsord.

Forud for krigsdeklarationen af 1. juni 1657 var gået drøftelser på rigsdagen i Odense, hvor ikke alle indlæg dog var lige krigsbegejstrede.

Krigserklæring af 1. juni 1657:

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 149-152:

Derpaa blev en Krigs=Declaration forfatted og underskreved af Kongen, og blev der med en Herold affærdiged til den Hallandske Gouverneur Erik Steenbok. Dertil komme siden tvende andre Skrifter, det eene kaldet Jus feciale armatæ Daniæ, og det andet det Danske Manifest, hvilke vare forfattede af den Glükstadske Cantzler Theodoro Reincking. Den Danske Krigs=Erklæring lyder saaledes:

Vi Friderik den Tredie med GUds Naade, Dannemarkis, Norgis, Vendis og Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, Greffve udi Oldenborg og Delmenhost; Giøre alle og enhver vitterligt, og dennem i synderlighed, som det mest vedkommer, at, efterdi Vi tit og ofte til forgieffvis, udi Venlighed, og ved Tractater haffver søgt billig Satisfaction for mange oc store Forurettelser, som Os af den Svenske Regiering er bleven tiløjet, da haffver Vi med Voris Elskelige Rigens Raads Fuldbyrd besluttet ved den Allerhøjestis Bistand, oc Voris tro Undersaatteris Tilhielp efter alle Folkis Rett at paaføre den Stomæctige oc Høy=[s. 149 til 150]baarne Første och Herre, Herr Carl Gustaw, Suerrigis, Gottis Konning zc. Voris Naboe, samt Sverrigis Crone og Undersaatter, aabenbare Krig oc Fejde, baade til Lands og Vands. Medens paa det de fornemmeste Aarsager, som Os dertil haffver bevegit, icke skulle være ubekiendte, da haffver det sig korteligen derom saaledes:
Det er den heele Verden bekiendt, med hvad Vold og List Vi saa gandske uforskyldt, imod den Suenske Regierings giffven Haand og Seigl, Voris Ertz-Biscopdomme Bremen og Vehrden ere bleffven berøffvede, Voris Lande, Steder og Mobilier frataget, og aldrig derfor haffver kundet erlanget den ringeste Satisfaction, ja ikke en gang kundet bragt det derhen, at de offver slig Satisfaction med Os Tractater ville anstille, u=anseet de udi Bremsebroiske Pactis sig dertil haffde forbundet; Mens til at bevise, hvor ringe de actede at holde, hues Os til Beste udi samme Pactis af dennem var lofvit, da havde Voris oc alle Voris Officerers Inclusion, som udi beneffnte Fred udtrykkeligen var stipulered, denne Effect, at de effter nogle Maaneders Forløb paa nye ved aabebare Fejde Voris Residence Bremerførde haffver angrebet, oc den effter nogle affslagne Storm tvunget til at offvergiffve sig med des Guarnison, som siden lige ved andre Fiender ere bleffven fanget oc understuckit, huor med de i alle Maader, i Steden for den anlofvede Fred, haffver beviist argeste Fiendskab. Siden Voris Regierings Indtrædelse udi disse lofflige Kongeriger, haffver de dennem, som under deris Protection søgte at beskiemme Os oc Voris Regiering udi offentlig og publicerede Skrifter, ikke alleeniste ingen Straff vildet paalegge, som Pacta dennem tilholte, mens tuert imod handtheft, oc deshøjere Siden benificeret. Et Stycke Land udi Norge kaldis Irne oc Zerne, som effter Bremsebroiske Pacta strax skulde haffve værit restitueret, efftersom det jo ingen udi Landet boendis u=vitterligt er, at benefnte Stycke Land aldrig haffver hørt enten til Jempteland eller Herdallen, det haffver de indtil paa denne Dag med Magt Os forentholden, oc i Steden for at slage sig selff til rette, naar Restitutionen efter Pacta er bleven begiert, da haffver de icke begegnet Os med andet end Udflucter oc Illusioner.
Udi Bremsebrois Pactis bleff de Suenske Told=Frihed tillat udi Øresund paa deris egne Skiber oc Gods, oc det efter visse Form oc Maader, som derudi findis beskreffvit; Ved denne Lejlighed haffver de søgt at forsnilde oc fravende Os oc Cronen aarligen en stor Deel aff Voris Told oc Indkomst, oc under Skin aff Svenske Vare ved mangfoldige falske og urictige Certificationer paa en gandske anden Maade, end som Pacta tilholder, for Tolds Erleggelse befriet mesten alt det fremmede Gods, oc endeel fremmede Skibe, som kom eller gik fra oc til de Svenske Haffner. Hermed haffver de icke endda været fornøjet, mens søgt at giøre Os største Indgreb og Præjudice udi Vores Regalier oc Højhed, i det de haver tileignet sig at byde oc befale fremmede Skippere, hvorledis de skulle fortolde udi Øresund, tagedes fra dennem Documenterne, som de efter klare Pacta [s. 150 til 151] vare pligtige paa Voris Told=Bod at fremviise, oc dereffter fortolde; udi hvis Sted nogle løse Fortegnelser paa saa meget Gods, som de Suenske Betiente Os vilde forunde Tolden aff, ere igien bleffven indleffverede.
Der Vi nu effter slig ulidelig Medfart udi Sverrig haffver ladet klage, da omsider effter lang Forhaling giffvet Os til Suar: At det fantis icke udi Bremsebrois Pactis, at Skippere slige Documenter skulle fremviise, da de dog vel vidste, at dette, som en fremmed Sag, icke vedkom Bremsebrois Pacta, mens var udi Christianopels Pactis med de Stater General aff de Foreenigde Nederlande udførligen indført, at saaledes dermed skulle forholdis: De falske Certificationer tilvoxer og multipliceres dagligen langt meere end tilforne: Udi slig ubillig Indpass haffver de siden idelig continuerit, oc end udi varendis Tractater saa groffveligen dermed spillet og fortfaret, at det er falden Os umueligt sligt lengere at tolerere. Mens, efftersom Trafiqven paa Dantzig temmelig Indkomst udi Tolden bragte, da, paa det heele Øresund kunde giøres Os ufructbar, resolverer Kongen aff Sverrig at anfejde beneffte Dantzig Bye, som dog in specie udi Bremsebroiske Fred var indsluttet, lægger Told saa vel paa Voris som andre fremmede Undersaatter paa Dantziger Reed, huoroffer trafiqven gandske ophører Os til mæctig Skade og Præjudice, og truert imod huis om Commerciernis fri Cours fra Dantzig udi Bremsebrois Pactis var loffvit. Siden kommer det end saa vit, at Kongen af Suerrige Commercia paa Dantzig forbyder, ligesom det heele Maris Dominium, som Suerrige udi saa rum Tid haffver efftertractet, hannem allerede var hiemfalden. Der Vi Os herimod tillige med de Herrer Stater General opponerer, oc sligt ikke vilde tilstaae, da beskyldis Vi Pacta at haffve brut, Voris Lande oc Undersaatter truis oc undsigis med fiendtlig Offverfald, i Steden for at remedere huis passerit var, søgis Veiselen ganske at diverteris fra Dantzig Bye, paa det all Trafiqve fra bemelte Stad paa disse Lande hereffter stetze maatte cessere oc ophøre; Ald billig Reparation for tilføyede och her ofven for allegerede Spott og Skade nectis Os plat oc aldelis: Tractaterne, som her til venlig Foreening vare anstillede, afbryder den Suenske Fuldmectige, tagendes herpaa sin Affskeed.
Effter ald slig Beskaffenhed haffver Vi ej lenger villet fortøffve, førend Vi Voris Vaaben haffver villet føre udi Brug imod Kongen aff Suerrig oc Suerrigis Crone, protesterendis for GUd udi Himmelen, oc alle Chrisne Potentater oc Regieringer, at Vi ville være uskyldige udi huis Jammer oc Ælendighed, denne Krig vil med sig føre oc af sig føde.
Derimod skulde det være Voris høyeste Glæde oc Attraa, dersom disse afftvungde Vaaben maatte vorde saa lyksalige, at de kunde naae det Maal, som Vi Os fornemmeligen dermed haffver foresat, nemlig den Allerhøyeste GUds Ære, Commerciernis Restauration oc Flor, som aff de Suenske gandske ere forstyrrede oc forderffvede, oc endelig imellem disse oc omliggende Christelige Potentater oc Republiqver [s. 151 til 152] en god, sicker, almindelig og bestandig Fred. Giffvet paa Vort Slot Kiøbenhaffn, den 1 Junii Anno 1657.
Under Vort Signet
Frederich.
[fortsættes]

 

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple