SkanskDansk
Forord > Skaanes Forliis > Tanker om krigserklæringen


Tanker om krigserklæringen


Holberg har gjort eftertiden en stor tjeneste ved at gengive den "danske" krigserklæring af 1. juni 1657 i sin fulde ordlyd og desuden ved at referere det svenske svar herpå. Foranlediget af dette sidste gør Holberg sig tanker om krigsdeklarationen og dens ordlyd. Formentlig for at undgå repressalier (det var i den hårde censurs tid) kamuflerer han sine egne synspunkter (?) ved at referere til personer uden navn og i et ubestemmeligt antal ("Adskillige syntes" osv.). 

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 152-154:

Adskillige syntes, at de fleeste Motiver, som anførtes i det Danske Manifest, vare mavre og utilstrækkelige, hvorfore der fandtes de, som toge sig fore at skiemte med Reinkings Skrifter, tagende der til An=[s. 152 til 153]ledning af Bogtrykkerens Navn Casper Doll, som betyder gall. Jeg tilstaaer gierne, at Manifestet ikke meget stikker udi Øjene, og at de smaa Tvistigheder om et lidet Stykke Jord, som Irne og Zerne, samt andet angaaende Øresund, ere saadanne, som vel uden Sværd=Slag kand afgiøres, hvorudover, om man ingen andre Motiver havde haft til denne Krig, skulde den blive vanskelig at undskylde, men, endskiøndt aldrig deslige Gravamina havde været anførte, men i Steden derfor en simpel Krigs=Erklæring havde været giort, kunde derfor Krigen være rettfærdig. Ja mig synes, at en blott Krigs=Erklæring kunde have giort bedre Effect; thi de rette og vigtige Aarsager vare alle bekiendte, og heele Europa havde i nogen Tid været allarmered over Sverrigs daglig tilvoxende Magt, i sær over Carl Gustavs store Entrepriser. Thi det synes, at Højstbemældte Konge saae sig an, som een der af GUd var autorisered til at bringe andre Riger og Nationer under Aaget, og at Sverrigs Naboer vare som Philisteer og Ammoniter, hvilke han havde rett til at undertvinge. At han havde slige Principia, vidner den Svenske Ambassadeurs Slippenbaks Morale, som han ved det Brandenborgske Hoff forsvarede paa samme Tid: nemlig, at som GUd ikke meere aabenbarer Konger og Førster sin Villie ved Syn og Propheter, saa maa de samme selv ansee Lejligheder til at anfalde deres Naboer, som en guddommelig Vocation; thi han var saa snart ikke kommen paa Thronen, førend der blev handlet om, hvilket Rige man først skulde begynde at kiøre i Ring med, og var det da Dannemarks Lykke, at de fleeste Stemmer funde for got at giøre Begyndelse med Polen, hvilket Rige derpaa i en Hast med heele Verdens Forskrækkelse blev bragt under Fødder, og Præparatorier begyndte at giøres til Caroli Gustavi Kroning, hvorvel Sverrig aldeles ingen Rett havde til det Polske Rige; men de Polske Konger derimod vigtige Prætensioner paa den Svenske Krone. At sidde stille udi slige Conjuncturer og at bie til Touren kom til andre, kunde derfor ikke ansees andet end een Stupidité, hvorfore ogsaa Keiseren, Holland, Moscovien og Dannemark strax armerede sig, og endeligen erklærede Krig, da de saae Conjuncturerne at være nogenledes favorable, til at indskrænke denne Martialske Konges Ambition, som sigtede til et nyt Monarchies Oprettelse, hvilket ikke kunde skee uden andre Landes Destruction. Enhver Konge, der haver slige Principia, og som bilder sig ind at være satt paa Thronen, alleene for at udbrede sit Riges Grændser, autoriserer alle andre Potentater at gribe til Værge; thi at dethronisere Konger og Førster, tilhører ingen, uden GUd, som haver givet dem Rigerne. At dette ellers ikke affingeres Carl Gustav, beviises af hans egne Ord, han siden holdt for den Franske Ambassadeur Terlon. Saasom derfor Sverrig paa de Tider havde slige Principia, og Carl Gustav var en Konge, hvis Navn man havde Aarsag at indføre udi Kirke=Bønner og Litanier, saa er det ikke saa vanskeligt, som nogle bilde sig ind, at retfærdiggiøre denne Krig; thi den blev ikke begyndt af Dannemark, men af Sverrig, hvis Konge, da heele Norden levede udi Fred og Roelighed, formerede en Plan, hvorved heele Europa [s. 153 til 154] kom i Fermentation. Hvorudover, endskiønt det syntes, at de Svenske med Fynd besvarede de Danske, saa blev deres Sag derfor ikke disbedre, efterdi de Danske kunde abandonere alle de Poster, som ere anførte udi Krigs=Erklæringen, og dog forsvare deres Foretagende. Men det, som var at laste hos dem, var, at de ikke førte Krigen med samme bravoure, som de erklærede den med. [fortsættes]

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple