SkanskDansk
Forord > Skaanes Forliis > Tilstanden 1656


Tilstanden 1656


Konflikten skærpes

I 1656 forsøgte Sverrig at indeslutte Dantzig (Gdansk) og dermed lamme østersøhandelen til skade for såvel Danmark som Holland. Dette tvinger de to lande til at agere, og Holland sender en del af sin flåde til den sydøstlige del af Østersøen.

[Fyrsten af Siebenburgen, Georg Ragotsky, havde allieret sig med Carl Gustav i håb om at vinde det polske rige. Ragotsky stillede med en stor, men udisciplineret hærstyrke. Polakkerne undveg dog direkte feltslag, hvorfor de var svære at nedkæmpe (s. 143).].

Om den politisk-militære situation i 1656 skriver Holberg (Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 144):

Førsten [Ragotsky] rykkede med disse 30000 Mænd lige mod lille Polen, for der at conjungere sig med Carl Gustav, hvilken paa sin Side ikke forsømmede sig, men kom ham i møde fra Preudsen, saa at de stødte sammen ved Opatow. Men, som de ikke kunde bringe Polakerne til nogen Hoved=Treffning, udvirkede de intet andet uden at streiffe igiennem Landet. Kongen tog ogsaa kort derefter Vejen til Preudsen igien, og lod Steenbok med Krigs=Folket efter sig.
Saaledes vare Conjuncturerne indtil Kong Carl ved den paafølgende Danske Krig blev tvungen til at forlade Polen, da gav man Ragotsky det Raad at han skulde reise hiem igien indtil bedre Leilighed, men denne gode Første syntes, at efter saa stor Udrustning og Bekostning det vilde være for haanligt gandske uforretted Sag at gaae tilbage, søgte derfor at holde Stand i Polen saalænge han kunde, men det varede ikke længe førend den største Deel af hans Krigs=Hær blev enten nedsabled eller fangen, saa at han blev tvungen til at giøre en skammelig Accord. Men hans Ulykke endtes ikke dermed; thi, da han var kommen tilbage, paaførte Tyrkerne ham Krig, efterdi han uden Sultanens Samtykke, hvis Vasal han dog var, havde ført Krig udi Polen. Udi denne Krig omkom han i et Slag, og var dette Frugten af den Svenske Alliance, hvoraf han havde giort sig Tanker om den Polske Krone. De store Forandringer paa den Polske Skueplads, hvorpaa alles Øjen havde i lang Tid været henvendte, bragte adskillige Nationer til at give deres Tanker meere tydeligen tilkiende, og at smidde medens Jernet var varmt. Staterne havde affærdiget til Dannemark van Beuningen item van Reede af Amerongen og Wiersen, som extraordinaire Deputerede, for at forestille Kong Friderik tre ting (1.) At, dersom Sverrig foreenede Preudsen med Lifland og Pommeren, vilde det blive Mester af den heele Kust af Østersøen, hvilket Hans Majestet havde stor Interesse i at hindre. (2.) At General Staterne havde besluttet at skikke en Flode til Østersøen, for hvilken de begierede Retraite udi Danske Havner, hvilket man haabede, at H. Majestet ikke nægtede dem, efterdi de havde ingen anden Intention end at vigilere for hans eget Riges Conservation; Endeligen at de havde Ordre at fornemme hos Kongen, om han vilde foreene sin Magt med Holland for tilfælles Sikkerhed. Disse Deputerede bleve med stor Æres Bevisning imodtagne i Kiøbenhavn. Monsr. Lente svarede dem udi Kongens Navn, at Hans Majestet, som havde ladet see sin Affection mod Republiqven i forrige Krig, vilde ikke vegre sig for at lade den ogsaa see paa denne Tid. Derpaa traade man udi Conference sammen, og blev da besluttet, at den Alliance af 1649 skulde fornyes og forøges med tvende Artikle, nemlig at i steden for at den eene Allierede skulde assistere den anden med 4000 Mænd skulde det nu skee med 6000. Dernæst at i Steden for man da skulde advare hinanden 3 Maaneder forud, maatte Tiden nu forkortes. [s. 144 til 145]
Den Flode, som Holland skikkede til Østersøen, var commandered af Opdam. Han havde Ordre at forsvare de Hollandske Kiøbmænds Skibe, nærme sig til Dantziger Havn og hindre, at Staden ikke skulde indspærres og beleires af de Svenske. Floden var derfore ogsaa besatt med en stor Hob Soldater for at i verk sætte dette med disbedre Eftertryk; thi intet laae Holland meere paa Hiertet end Dantzigs Conservation, for hvis skyld det maatte vove alting, sær efterdi Carl Gustav da havde formanet Staterne at holde sig til en Tid fra Handelen paa Dantzig, eftersom han havde i sinde at bemægtige sig samme Stad. Opdam, da han kom med Floden til Dannemark, begav han sig personligen til Kiøbenhavn, for der at tale med de Hollandske Gesantere og giøre sin Opvartning hos Kongen. Der blev han beæret med Elephant=Ordenen, som Hans Majestet lod føre til hans Skib, og fortsatt han derpaa sin Reise til Dantzig.
For samme Stads Conservation affærdigede ogsaa Dannemarks Raad i Julio en Skrivelse til Sverrigs Raad, hvorudi de forestillede, at den Krig, som førdtes i Polen, var en Ild, som vilde antænde alle omliggende Stæder, at ikke alleene adskillige Danske Stæder og Provincer derved besværgedes, men at Handelen var gandske brudt overtvers. De havde forrige Aar søgt Endring derudi, men forgiæves, efterdi den Svenske Gesant havde ikke villet træde udi Conference med de Hollandske Ministres. Endeligen gav Raadet udi samme Skivelse tilkiende, at Sygdommen, i steden for at tage af, formeerede sig dagligen, efterdi Dantzig var indspærred, af hvilken Stad den Østersøiske Handel fornemmelig dependerer. Hans Majestets Forfædre de Danske Konger havde altid beskyttet Dantzig imod dens Fiender, hvorudover, sagde de, det var en Skam for os, om vi i det ringeste ikke søgte at opmuntre Staden til en tapper Modstand. Saasom vi nu ere persvaderede om, at I arbeide paa Fred og god Forstaaelse mellem Rigerne, saa bede vi eder, at I ville hindre alt, hvad som kunde give Leilighed til Ueenighed. Men dette Brev havde ingen Virkning; thi Senatet udi Sverrig skikkede 14 Dage derefter Budet tilbage med Undskyldning, at man intet kunde svare derpaa, efterdi de fleste af Raadet vare med Kongen, for hvilken de saadant først maatte foredrage.

[Derefter omtaler Holberg, at Danmark havde "ladet 9 Danske Krigs=Skibe støde til den Hollandske Flode, for at krydse ved Dantzig". Men så indløber den alarmerende nyhed, "at de Hollandske Gesantere til Elbingen havde sluttet en Tractat med Sverrig, hvorved den forrige Alliance af 1645 blev fornyed." (s. 145). Dette skaber stor uro i bl.a. Dantzig (Gdansk) og i Danmark (s. 145-146).] [fortsættes]

Bemærk i øvrigt, at teksten i 1856-udgaven er identisk med 1735-udgavens ordlyd. Det er således en bevidst sprogbruger anno 1735, man stifter bekendskab med i det citerede afsnit.

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple