SkanskDansk
Forord > Sommeren 1659 > Nakskovs Belejring 1659


Nakskovs Belejring 1659


Den ukendte belejring

Københavns Belejring 1658-1659 er nogenlunde kendt blandt det fåtal personer på nutidens danske territorium, der har beskæftiget sig mere indgående med danmarkshistorien. Hvad imidlertid de færreste nok ved er, at også fæstningsbyen Nakskov måtte udstå en lang belejring i månederne maj til juli 1659.

Den manglende interesse for denne belejring var allerede Holberg opmærksom på, og han skriver herom (1856, bind 3, side 240): "Det er ellers underligt, at Skribentere ikkun løseligen med to eller 3 Ord have talet om Lollands Erobring, da dog Nascovs Beleiring var en af de hæftigste, som udi denne Krig blev foretagen, saa at det var ikke uden Mangel paa Krud, som kunde tvinge Staden til Overgivelse. Dette saa vel som andet viisede, at de Danske over alt figtede anderledes end udi forrige Krig, da Nascov overgav sig, førend den saae Fienden, og Frideriks=Odde udi første Angreb blev indtagen.".

Læg iøvrigt mærke til, at Nakskov i den citerede tekst skrives (omtrent) som byens navn udtales på det lokale sprog.

Optakten
I april måned 1659 - kort efter Stormen på København - havde den engelske flåde lagt sig i Øresund mellem Hveen og Cronborg og hindrede derved den flådeenhed, der samme forår var sendt fra Nederlandene, i at forene sig med den del af den hollandske flåde, der allerede var i den sydlige del af Østersøen. Ved denne engelske blokade af Sundet fik de svenske relativt frie tøjler syd for Sund og Bælt, hvilket de udnyttede til angreb på de sydlige danske øer (Langeland, Als, Falster, Lolland, Møn). På Als, Langeland og Møn mødte angriberne kraftig modstand, men altså også fra indbyggerne i Nakskov.

Nakskov maj-juli 1659

Holberg skriver om denne "svenske" aktivitet i det sydlige Danmark og om belejringen af Nakskov (1856, bind 3, side 238-240):

Den Hinder, som den Engelske Flode giorde Hollænderne, at de ikke kunde komme ind udi Sundet, gav Kong Carl Leilighed til at anfalde de overblevne Danske Øer, ved hvis Erobring han haabede at bringe Kiøbenhavn til des større Yderlighed, saasom de vare samme Stads Spiise=Kammere; til hvilken Ende han tillavede nogle Orlogs=Skibe vel bemandede, og bemægtigede sig først Falster, siden Lolland, og derefter Møen, paa hvilken lille Øe han fik temmelig Modstand, saasom den laae nærmest Kiøbenhavn, og havde faaet et Compagnie Soldater til Bestyrkning af samme Stad.
Nascov udi Lolland udstoed den haardeste Beleiring; thi den varede udi 13 Uger og derfor fortiener omstændigen at tales om. De Svenske komme paa Lolland den 28. April ved Guldbiergs Færge, og sloge deres Leier den 1ste Maji ved Arnings Bye. Ober=Commandanten Kørber og Commandanten von Reden giorde strax Anstalt udi Nascov for at imodtage Fienden, og tillige med de da nærværende Rigets=Raad formanede Borgerskabet til en tapper Modstand, forsikrende dem om Securs inden 3 Dage. Efter hvilken giorte Formaning de begave sig ud af Staden, og lode sig føre til Floden, men jeg seer ikke, at de komme tilbage igien. Om deres Bortgang, som forlode Staden, da den truedes med Beleiring, taler Niels Pedersen Caxstrup, som paa samme Tid var Medtiener i Nascov, og udi Vers har beskrevet Nascovs Beleiring, saaledes:
Saa droge de ad Floden til,
Vi sadde i Stikken here,
Hvad Hielp vi fik mod Fiendens Spill,
Lang Tid vi maatte lære:
Dog ej at nogen sige kand,
De Herrer Skylden baare,
Men vore Synder, som Havets=Sand
Der tunge vare og svaare.
[s. 238 til 239]
Hvoraf man seer, at denne Bortreise blev af Indbyggerne critisered; thi, endskiønt Poëten har den Discretion at skyde Skylden paa Nascovs Synder, saa glemmer han dog ikke, hvad han vill sige, saa at Undskyldningen selv er en subtile Satire. Vel lode sig nogle Dage derefter see en Secours; men den kunde formedelst Modvind ikke komme paa Landet.
Da de Svenske vare komne til Abeltorp, vovede Rittmester Varhuus med nogle Ryttere en Skermytzel med dem, men han maatte med Forliis af nogle Ryttere, og en Cornet retirere sig igien. Fienden lod derpaa den 9 Ejusdem opkaste trende Skandser ved Helnæs, og nogle Dage derefter bemægtigede sig Steensøen, en liden Insul nær ved Nascov, hvormed de meenede sig i en Hast at tvinge Staden. Felt=Marskal Vrangel skikkede da en Trompeter til Staden, Formanende Besætningen til at overgive sig, men han fik intet andet Svar, end at man vilde forsvare sig til det Yderste. Derpaa lod Vrangel skyde med gloende Kugler ind i Staden, lod ogsaa giøre Anfald paa tvende Steder, men maatte med Forliis gaae tilbage igien. Den heele Pindse-Uge og Pindse-Dagene selv bleve derefter bortdrevne med Skyden af all slags Skud og Granaters Kastelse, men giorde dog ingen synderlig Skade. Der merkeligste var, at en Qvinde blev dødeligen saaret udi Kirken af en Kugle, og Oberste-Lieutenant Dernebach, da han vilde besøge de Svenske i deres Approcher, blev ihielskudt og bragt død til Staden; af de Svenske derimod omkomme paa samme Tid udi Løbegraverne 120 Mænd.
Den 10 Junii begyndte de Svenske at skyde med halve Cartover, og dermed continuerede nogle Dage, tillige med Granaters og Steenes Kastelse, hvoraf mange af Indbyggerne bleve fældede, og Huuse og Bygninger nedkastede, og vidner Præsten, som har beskrevet denne Beleiring, at Kuglerne fløie ham om Ørene, saa vel da han stod for Alteret, som paa Prædike-Stoelen. Intet blev sparet, som kunde bruges og anvendes til en Stads Erobring, idelig Skyden, stærke Anfald, Miiner under Jorden; men altsammen forgiæves; thi Indbyggerne giorde ved deres Hurtighed alle Anslag til intet, saa at der var Anseelse til, at de Svenske maatte forlade Staden igien; men til Ulykke for de Beleirede, saa var deres Krud til Ende, hvorudover de saae sig ikke i Stand længer at kunde holde Beleiringen, og derfore begyndte at raadslaae om Fæstningens Overgivelse ved Accord. Officiererne vare derudi eenige, holdende for, at der udi saadan Tilstand intet andet Middel var at gribe til. Borgerne derimod, som var forunderligt, og hvad som er tvertimod det om skeer udi andre beleirede Stæder, protesterede mod Handel om Accord, og havde Lyst til at forsvare Staden til det Yderste. Accorden blev derfore denne Gang til intet giort. Men, da de Svenske kort derefter bemægtigede sig Hornværket, som var de Beleiredes beste Værn, og hvorved Fienden kom i Stand, at kunne lange med Musqvetter ind udi Staden, beqvemmede alle sig til Accord, hvilken ogsaa blev [s. 239 til 240] sluttet den 15 Julii saaledes [henvisning til note 1 nederst på siden, hvor LH skriver: Capitulationen, som jeg haver in manuscripto, paa Tydsk forfatted, bestaaer af 14 Artikler, og er underskreven af Gustav Otto Steenboch, Joachim Kørber og Daniel von Reeden.], at Indbyggerne paa Liv og Gods ikke skulde beskadiges, hvilket dog ikke blev holdet; thi Staden blev opfyldt baade med Mord og Rov, helst da Steenboch reisede bort, hvis skikkelige Opførsel ellers berømmes. Saaledes faldt Nascov efter en haardnakked Beleiring af 13 Uger udi Fiendens Hænder, og var det ikke liden Ære for en saa maadelig Stad, at have udstaaet en saa haard og langvarig Beleiring. Ovenmældte Autor vidner, at de Svenske derfore satte til 1800 Mænd, hvilket Tall eendeel dog holder for at være noget outreret, meenende, at man sikkert kand giøre en Rabat derudi, helst efterdi Historien er skreven paa Vers. Men, som man finder intet poëtisk derudi uden Rimene, og det ikke kand tviles om, at saa mange haarde Attaqver, og en saa langvarig Beleiring jo have kostet en anseelig Hob Folk, kand man holde for at Skribenten her udi ingen poëtisk Frihed har taget sig, men skrevet Tingen som den var; thi endskiønt det er noget usædvanligt, saa er det dog ikke gandske umueligt, at kunne skrive Sandhed udi Riim. Det er ellers underligt, at Skribentere ikkun løseligen med to eller 3 Ord have talet om Lollands Erobring, da dog Nascovs Beleiring var en af de hæftigste, som udi denne Krig blev foretagen, saa at det var ikke uden Mangel paa Krud, som kunde tvinge Staden til Overgivelse. Dette saa vel som andet viisede, at de Danske over alt figtede anderledes end udi forrige Krig, da Nascov overgav sig, førend den saae Fienden, og Frideriks=Odde udi første Angreb blev indtagen.

[Herefter følger et afsnit om, hvordan "de 3 Potentater Frankrig, Engeland, og Holland af all Magt [arbeidede] paa at stille denne farlige og blodige Krig udi Norden" (s. 240)].

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple