SkanskDansk
Forord > Villand/Lister > Heruler


Heruler


Nedenstående omtale af Uno Röndahls nyeste bog (Hvem var herulerne?) blev trykt i tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 49 (juni 2006).

Se også her.
Interview af forfatterne i Kristianstadsbladet 8/12 2005.

Hvem var herulerne?

I slutningen af 2005 udkom en svensksproget bog om folkevandringstidens heruler. Den er skrevet af Uno Röndahl og Stina Helmersson, begge bosatte i det nordøstlige Skåne.
Bogens titel lyder "Herulerna - det bortglömda folket". Den er på 260 sider og består af to dele.

Uno Röndahl skriver i første halvdel om herulerne i historisk belysning (herulertiden 200-700 e.Kr.), mens Stina Helmersson i anden del fortæller om de heruliske slægters formodede indflydelse på islandsk kultur.

Prokopios og Jordanes

Den byzantinske kejser Justinian (regeringstid 527-565 e.Kr.) er i eftertiden især kendt for sine krige mod goterne, sin omfattende lovsamling (afspejlet i fortalen til Jydske Lov) og mesterværket Hagia Sophia i kristenhedens hovedstad Konstantinopel.

År 552 færdiggjorde den i klassisk græsk videnskab og litteratur uddannede historiker og jurist Prokopios (Procopius) sit historieværk om romerrigets krige under Justinian (Hyper ton polemon logoi). Det var skrevet på attisk græsk, og Prokopios omtaler heri foruden goterne også herulerne.

Den samtidige Jordanes nævner ligeledes herulerne i sit latinske skrift om goternes historie fra år 551 (Getica sive de origine actibusque gothorum), der er en sammenskrivning af et tabt værk om den gotiske historie af Cassiodorus.

Mange års forskning

Byggende på bl.a. disse to skrevne kilder, arkæologiske udgravninger i Skandinavien samt mange års omfattende historisk forskning belyser Foreningen Skånsk Fremtids æresmedlem Uno Röndahl i bogen om "det glemte folk", hvad der kan være sket med de heruler, som blev militært besejret af langobarderne (lombarderne) o. 510 i det ungarske lavland.

Uno Röndahl ønsker med sit bidrag om herulerne at besvare følgende tre spørgsmål: "vilka var de, var kom de ifrån och var tog de vägen då de försvann ur händerna under 600-talet e Kr?".

Heruler i Skåne

Jordanes beretter, at herulerne oprindeligt kom fra øen Scandza (Skåne, Skandinavien?), mens Prokopios med heruliske hjemmelsmænd som kilde beretter om, hvorledes de slagne heruler efter nederlaget 510 drog mod nord, forbi (øst om?) danerne, hvorefter de slog sig ned nær gøterne (gautoi).

Uno Röndahl mener, at Villands Herred og Lister Land i det østlige Skåne og Værend nord herfor er et godt bud på, hvor de hjemvendte heruler først kan være landet efter passagen af Østersøen.

Runeindkrifter på sten i det gamle 24-bogstavers futhark-alfabet er bevaret fra netop dette område (Uno Röndahls fødeegn). Disse runesten og særlige arveretlige forhold i denne del af Skandinavien kan tolkes som indflydelse fra den romersk-byzantinske kulturkreds.

Heruler, der synes at have været nært forbundne med goterne, gjorde gennem flere hundrede år tjeneste i den romerske hær og var desuden en tid soldater (ryttere?) under hunnisk kommando. Disse dramatiske erfaringer bragte herulerne med sig til Skandinavien.

Heruliske aftryk

Men de begrænsede sig ikke til egnen øst for Helge Å i Skåne, for ikke længe efter opstår "en ny kulturströmning med centrum i Uppland, som senare kröntes med den så kallade Vendelkulturen omkring 550-800 e Kr." (merovingertid).

Der tænkes her på de romersk inspirerede gravfund fra lokaliteterne Vendel og Valsgärde nær Upsala. Gravene fra Högom ved Sundsvall i landskabet Medelpad tolkes på samme vis. Endelig kom flere herulslægter til Trøndelag i Norge.

Kulturpåvirkning fra herulerne nåede således efter Uno Röndahls mening vidt omkring i datidens statsgrænseløse Skandinavien, hvor "de blivit föregångsmän i kraft av att de själv och deras anfäder förvärvat den romersk-bysantinska kulturen under flera hundra år inom alla då förkommande områden, och med stöd av sina kunskaper om den romerska krigskonsten har denna krigisk-kulturella elit blivit tongivande herrar och kanske till och med såväl jarlar som kungar.".

Herulerne kan desuden have haft afgørende indflydelse på det religiøse sporskifte væk fra en jordbrugs- (vane-) og i retning af en krigerreligion med tilhørende sagnstof (skjoldungerne m.fl.).

Højhedstitlen "jarl" tolkes ofte som identisk med "herul". I ni nordiske runeindskrifter bruges ordet "erilaR", der menes at være det samme som herul/jarl.

Herulerne forsvandt ud af historien ved at smelte sammen med bl.a. sveer og daner.
Uno Röndahl tilslutter sig den opfattelse, at herulerne havde skandinavisk oprindelse (Jordanes) og hjemsted i, hvad der senere blev til Daneriget.

Det bør endelig nævnes, at store dele af herulerne forblev i Central- og Sydeuropa efter år 500.

Som oplæg til Stina Helmerssons halvdel af bogen spørger Uno Röndahl endelig: "Då återstår frågan om var de nordvästliga delarna av herulfolket i Norge och avgränsande områden i Götaland tog vägen.".

Stina Helmersson

Stina Helmersson bygger især sin fremstilling af heruliske kulturtræk i Island på et værk af islænderen Bardur Gudmundsson (Uprunni Islendinga, 1960).

Stina Helmersson behersker det islandske sprog og har under flere end tyve rejser til Island undersøgt sagerne grundigt bl.a. gennem talrige interviews med nøglepersoner, bl.a. historikeren Jon Adalsteinsson.

Bogdata
Stina Helmersson & Uno Röndahl: Herulerna – det bortglömda folket.
Epona Förlag, 2005. 260 s. ISBN 91 972250 6 1.
Tryck: CopyGraf AB, Bräkne-Hoby.
Epost: epona@hem.utfors.se
stinahelmersson@hotmail.com; tlf: 0046 449 4160

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple