SkanskDansk
Forord > Villand/Lister > Historie


Historie


Villand og Lister

Indhold

Villands grænser
Gemsø 1639
Lister 1648
Lister-mål
Pugevig (Pukavik)
Litorina-havet
Lister Sund
Danske bulhuse
Afdanskning
Bulhuse fra Villand

Villands grænser

Ovre i det østlige Skåne løber en flod (å) fra nord ud i Hanø Bugt. Den kaldes Helge Å. Udspringet er langt inde i Småland, og nær dens nedre løb breder den sig ud i landskabet.

Denne flod/å var fra gammel tid en vigtig geografisk grænse, og i militærstrategisk sammenhæng en betydelig forsvarslinje mod fjender fra nord.

Landet vest for denne flod/å kaldes Gønge Herred. Dette deltes i et Vester og Øster Gønge Herred 1637, for at gøre det nemmere for gøngerne i det nordlige Skåne at komme til herredsting. Se her.

Se endvidere kort her over de 23 skånske herreder før år 1600.

Øst for Helge Å (den hellige å?) hedder landet Villand (Villands Herred), hvilket betyder "det våde land" (vet + land), dvs. landet med de mange vandløb og søer. Dette er en meget præcis beskrivelse af, hvordan Villand tager sig ud.

Mens Villand i vest afgrænses af Helge Å, udgøres østgrænsen af en anden flod/å, nemlig Mørum Å (Mörrum å). Denne flod/å er i dag mest kendt blandt laksefiskere. Betydningen af Mørum er måske noget i retning af "bostedet ved det sumpede mosevand" (myr).

Mørum Å var ikke blot Villands grænse mod øst, men tillige Skånes historiske østgrænse. Øst for Mørum Å starter Bleking (Blekyng, Bleging, Blegind, Blekinge) med Blekings Vestre Herred, som fra 1500-årene tillige kaldtes Bregne Herred (Bräkne härad). Se videre her.


Gemsø 1639

Vigtige byer i Villand er Gemsø (forsvensket: Jämshög) og Fjelking (Fjälkinge). Sidstnævnte sted lå herredstinget.

I 1639 overførtes Villands nordøstlige sogn Gemsø fra Villands Herred til Lister Herred. Om Villands Herred:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Villands_h%C3%A4rad
Om stednavne i Skåne og Bleking: http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/stednavne.html

Lister 1648

I 1648 - dvs. før den svenske okkupation - blev Lister Herred (Lystær) inklusive Gemsø Sogn indlemmet i Bleking (Blekyng). Lister var oprindelig en ø, der nu er blevet landfast med Villand. Herredstinget lå i Norje.

På Lister findes nogle af Skandinaviens ældste runesten med runeskrift i det ældre 24-bogstavers futhark-alfabet. Måske var det heruler, der ristede disse runer (jævnfør Uno Röndahls tolkning i hans bog om herulerne fra 2005).

Lister-mål

Blekinge Läns Tidning, der også dækker Lister (og det østlige Villand i Skåne), udgav et sommertillæg 20/6-06, og her bragtes en artikel v/ Anna Lundholm (anna.lundholm@blt.se) om sproget på Lister, listermålet (BLT, "Sommarens abc", 20/6-06, s. 5).

Heraf fremgik det, at man på Lister har dannet en sprogforening med navnet "Gruppen för listerländskans bevarande".

En af grundlæggerne er Inge Carlström, og han udtaler til avisen om sprogforholdene på stedet: "Varje fiskeläge har sin intonation och vi som bor här hör tydlig skillnad på till exempel noggare (Nogersundsbor) och hellevigare (Hälleviksbor) ...".

Listermålet har tydelig diftongering som skånsk. Artiklen rubricerer listermålet som en af de "sydsvenska dialekter", mens Lister kaldes "den blekingska halvön".

Begge udsagn er historisk set helt forkerte.

I foråret 2007 udkommer en bog om listermålet kaldet "en svensk-listerländsk parlör".

Se også:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Listerl%C3%A4ndska
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sprog.html
http://www.df.lth.se/~cml/scania/skaanemaal.html
http://www.sofi.se/servlet/GetDoc?meta_id=1037

Pugevig (Pukavik)

Oppe i den nordvestlige ende af farvandet øst for Skåne (Hanø Bugt) ligger byen Pugevig (Pukavik), inderst i Pugevigbugten.

Pugevig ligger ca. 3 km nord for Norje på Lister og ca. 3 km sydvest for byen Mørum (Mörrum) ved Mørum Å og Skånes historiske grænse til Bleking.

Man har for nylig gjort et spændende fund i Pugevig fra overgangen mellem sen jægerstenalder (mesolitikum) og bondestenalder (neolitikum), nærmere bestemt fra tiden ca. 4500-2500 f.Kr., hvor Pugevig har ligget ved sundet mellem øen Lister i syd og fastlandet (Villand) i vest og nord.

I dag er ordet Pugevig navnet på en by, men oprindelig har det været navnet på en vig, der strakte sig i nord-sydlig retning og var en del af sundet mellem Lister og fastlandet. Måske har Pugevig været fangstplads for jagt på sæler m.v.

Blekinge Läns Tidning skriver om det aktuelle fund i Pugevig (BLT, 23/6-06, s. 13). Der er iværksat arkæologiske redningsudgravninger på stedet, og disse har afdækket mange stenredskab fra nævnte forhistoriske periode.

Disse tolkes arkæologisk som efterladenskaber fra et arbejdsområde, hvor datidens "skåninger" havde en slagteplads og et værksted til fremstilling af stenredskaber. Stedet lå tæt ved datidens strandkant. Der er således ikke tale om en egentlig boplads.

Fundet omfatter mange økser, pilespidser og knive - alle af sten (flint?). Ifølge avisartiklen, skrevet af Lotta Andersson (lotta.andersson@blt.se), er det sjældent at gøre sådanne fund i denne del af "Blekinge", som hun skriver (rettelig: Skåne).

Ansvarlig for udgravningen er arkæologen Mikael Henriksson, der er i færd med skriftligt at dokumentere fundet. Rapporten er planlagt til udgivelse august 2006 i forbindelse med "Arkeologins dag" (27/8-06). Se også:
http://www.blekingemuseum.se/personal/mikhen.htm (Mikael Henriksson)

Litorina-havet

I perioden ca. 6000-3000 f.Kr. stod verdenshavet højere end i dag. Dette skyldtes hurtig afsmeltning af iskapperne i de arktiske områder, hvorved der sattes endeligt punktum for den seneste af istiderne.

Østersøen kaldes på dette tidspunkt i geologisk/arkæologisk sammenhæng for Litorinahavet, og havniveauet var op til 20 meter højere end i dag. Kystlinjen lå derfor længere inde i landet i forhold til nu - med mange bosætningsvenlige bugte og vige.

På Litorinahavets tid i den sene del af jægerstenalderen (palæolitikum), der undertiden kaldes mesolitikum, og i begyndelsen af bondestenalderen (neolitikum) var Lister en ø, adskilt af et sund fra fastlandet. Man kunne kalde dette farvand for Lister Sund. Miljøet her var særdeles velegnet til jagt og fiskeri med datidens våbenteknologi. Se tegning af Lister Sund:
http://atlantisinireland.com/GC/paleogeografi.php

Lister Sund

Lister Sund strakte sig fra syd mod nord. Ved sydenden, men på vestsiden af sundet, ligger nutidens Sølvesborg, måske ved en gammel boplads til bevogtning af adgangen til Lister Sund fra syd (sølve = opr. syd?). Ved nordenden af Lister Sund ligger Norje (norje = nord?). Pugevig var en aflang vig i Lister Sund af omtrent samme form som Fodevig ved Skanør.

Det er i bunden af denne nu tørlagte vig (Pugevig), man har gjort de aktuelle arkæologiske fund.

De berømte fund fra vigen ved Vedbæk på Sjælland, der i dag opbevares på Søllerød Museum (Rudersdal Kommune), er fra omtrent samme tid som de nye Pugevig-fund. Se:
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=44722 (Søllerød Museum)
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=45516 (Vedbæk-fundene)

Danske bulhuse

1865 udskiltes Kirkeholt (Kyrkhult) som sogn fra Gemsø (Jämshög) Sogn i Villands Herred. Gemsø blev 1639 indlemmet i Lister Herred, fra 1648 i Blekinge, fra 1658 i Sverige.

Ca. 3 km syd for Kirkeholt lå der indtil 1891 et bulhus, opført i gammel dansk byggestil og af samme type, som man kan se det på Frilandsmuseet nord for København. Se:
http://www.frilandsmuseet.dk/sw4645.asp

Frilandsmuseet er en afdeling af Nationalmuseet, styret af den danske stat. Dette centrale museum med de mange boliger har talrige universitetsuddannede medarbejdere ansat eller tilknyttet. Nogle af disse har ansvaret for at præsentere bl.a. Frilandsmuseet på internettet. Disse på papiret højtuddannede personer kalder landbobygninger i dansk byggestil, hentet fra Halland og Skåne, for "Svenske huse". Se:
http://www.frilandsmuseet.dk/sw4622.asp

Det drejer sig om:
* Husmandshus fra Dörröd, Skåne
* Tvillingegård fra Göinge, Skåne
* Gård fra Halland

Ovenstående stavemåde i stednavnene er Frilandsmuseets.

Hvorfor man i en dansksproget tekst ikke kan bruge det danske områdenavn Gønge og partout skal sleske med den forsvenskede stavemåde Göinge, kan kun forklares med henvisning til den sædvanlige "danske" behagesyge adfærd i relation til "svenskerne", som især træffes blandt sprogbrugere inden for statsadministrationen, hvor man stadig mentalt lever i enevoldstiden med dens krybende livsstil.

Afdanskning

"Danske" museumsfolk konkurrerer således for fuld kraft med svenske kolleger om at afdanske Skånelandene: sprogligt, arkitekturhistorisk og på mange andre områder.

Svenske museumsfolk med uddannelse fra Göternas Carolinska Universitet i Lund eller andre tilsvarende afdansknings-anstalter omtaler ofte de danske bulhuse fra Halland og Skåne som bygget i "sydgötisk" stil, selvom bulhuse som byggestil ikke findes nord for den gamle rigsgrænse mellem Skåneland og Småland.

Et bulhus er bygget af sammenstillede planker, og ordet "bul" betyder simpelthen planke. Det findes også i ordet "bolværk", der er lånt ind i fransk som "boulevard". Dette ord angav oprindeligt et forsvarsværk omkring en by. Sådanne steder anlagdes siden ofte brede gader, boulevarder.

Ved et besøg på Sporrakulla i Villand for ca. 10 år siden kunne man på et skilt læse, at gården var opført i "sydgötisk" stil. Dette falske udtryk synes dog fjernet i nyere brochurer om Sporrakulla, se:
http://www.strovomraden.se/pdf/sporrakulla_folder_web72dpi.pdf
En fin fotosamling fra Sporrakulla findes her:
http://www.pbase.com/torgny_p/gallery16

På samme måde som listermålet gøres til en "sydsvensk dialekt" bliver dansk og skånsk byggestil gjort til "sydgötisk" af folk, uddannet ved universiteterne i Lund, Upsala m.v.

Danske museumsfolk følger underdanigt trop og kalder gamle danske bondeboliger i Skånelandene for "svenske huse".

Bulhuse fra Villand

Oppe i Stokholm har man et friluftsmuseum kaldet Skansen, og her findes også en afdeling med gamle huse fra landbrugssamfundet. Blekinge Läns Tidnings lokalredaktion i Olofström (i Villand) bragte juni 2006 (BLT, 10/6-06, s. 16) en stor tosiders artikel om et bulhus, der 1891 førtes til Skansen i Stokholm af Artur Hazelius. Artiklen var skrevet af Thomas Rudvald, Stokholm. Om A. Hazelius og Skansen:
http://www.sub.su.se/national/ttorb3.htm

Bulhuset på Skansen skulle ifølge artiklen være opført i anden halvdel af 1700-årene og stod oprindeligt i "Lilla Brödhults by i Kyrkhult socken". Hazelius' formål med at fragte dette bondehus fra Kirkeholt til Stokholm var, at "delar av det gamla bondesverige skulle räddas.".

Avisartiklens store ledsagende farvefoto af bulhuset viser en lav midterdel og to dobbelt så høje yderdele (häbbarna) på hver side af midterdelen. Om byggestilen skriver stokholmjournalisten: "Huset er sydgötisk".

Dette udtryk har han sikkert læst på et skilt ved det skånske/danske bulhus på Skansen.

Der trænges således til sproglig præcision i såvel Stokholm (Skansen) som i København (Frilandsmuseet, Nationalmuseet), og de ledende museumsfolk kunne sikkert have godt af et grundkursus i skandinavisk historie og derved lære lidt om forskellen mellem dansk og svensk (götisk).

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple