SkanskDansk
Forord > Vinteren 1658/1659 > Norsk frihedskrig


Norsk frihedskrig


Efter Forræderiet i Roskilde fulgte en forvirret tid, hvor den tyskkommanderede svenske besættelsesmagt på Sjælland m.v. gjorde alt for at trække tiden i langdrag og stille spørgsmålstegn ved en mængde detaljer relateret til "den evige fred i Roskilde".

Efter en skinmanøvre med tilsyneladende tilbagetrækning genåbnede okkupationsmagten krigen i august 1658 og indledte kort derefter den langvarige belejring af fæstningen København.

I oktober 1658 kom dele af den hollandske flåde København til undsætning, hvorefter den svenske flåde måtte trække følehornene til sig og blev isoleret i Landskrone Havn. Herefter udgjorde disse fjendtlige skibe ikke længere nogen overhængende trussel, hvorfor det nu var muligt at gå mere hårdhændet til værks i relation til den svenske besættelsesmagts soldater og administrative repræsentanter, således som det skete bl.a. på Bornholm i begyndelsen af december 1658.

I Norge blev meddelelsen om invasionen på Sjælland i august 1658 besvaret med en omfattende mobilisering med det sigte at smide fjenden ud af landet. Herom skriver Ludvig Holberg i sit historieværk fra 1735 (1856) følgende:

Dannemarks Riges Historie, 1856, bind 3, s. 223-224:

Førend jeg nu begiver mig til det efterfølgende Aar 1659, vil jeg korteligen melde, hvad udi Norge er tildraget, siden den Roskildske Fred blev brudt.
Da der komme Tidender til Christiania, at den til ævig Tid besluttede Roskildske Fred saa uformodentligen af de Svenske var brudt, giorde den Kongel. Statholder udi Norge, samt General Lieutenant Bielke all muelig Anstalt at bringe dette Kongerige udi got Positur mod de Svenskes Indfald; og til den Ende ikke alleeneste lod anstille nye Vervinger, baade til Hest og Fods, men endogsaa lod udgaae et almindeligt Paabud, at enhver efter Trom=[side 223 til 224]mens Rørelse skulde uden Forhaling lade sig indfinde paa behørige Steder.
Der blev ogsaa strax sendt Bud Nordenfields, at lade Gouverneuren der viide denne Freds Brydelse. Samme Bud bragte de Tidender med sig til Christiania igien, at, saa snart dette var bleven kundbart, de Nordenfieldske havde bragt 2000 Mænd paa Beenene, og taget deres Marche mod Jemteland og Trundhiem, hvilken Stad tillige med det heele Stift var given til Sverrig ved den Roskildske Fred.
Paa disse Tidender skikte General Lieutenant Bielke General Major Reichwein didhen at commandere samme Tropper. Samme General opsnappede paa Vejen til Trundhiem adskillige baade høje og lave Svenske Personer, og lod dem føre fangne til Christiania. Paa samme Tid blev holden en skarp Trefning mellem 1700 Svenske og 800 Norske ved Svinesund, hvor de Svenske maatte forlade Marken, og efterlade sig 106 Døde foruden en hob Fanger. Af de Norske bleve 8 paa Valsteden og 40 saarede, blant hvilke en Capitaine og en Lieutenant.
Da bemeldte General Major Reichwein nu kom ind udi Trundhiems Stift, faldte alle Indbyggerne til ham, og tilbøde sig at opofre deres Liv og Blod for at befrie Fædernelandet. Og det disheller, efterdi de Svenske havde adskillige Maader at plage dem paa, baade ved Indqvarteeringer og haarde Paalæg, saa og i det de lode udskrive en stor Hob af dem til Soldater, hvilke skulde sendes til Preussen, og aldrig see deres Fæderneland meere. Ved General Majorens Ankomst blev derfore en almindelig Opstand giordt udi Landet.
Da disse Tidender var komne til Sverrige, blev Erich Drachenberg beordret med en hob Folk at marchere udaf Jempteland at undsætte Trundhiem; Men de Norske Bønder besatte Vejene saaledes for ham, at han med uforrettet Sag maatte vende tilbage igien. Imidlertid blev Trundhiem af de Norske Tropper saa beængstiget, at den Svenske Gouverneur Claus Stiernskild maatte overgive Staden, og med sine Landsmænd forlade det heele Stift, endskiønt han havde ladet sig merke, før at kaage Suppe paa sine Skind=Buxer, førend han formedelst Mangel paa Proviant skulde give sig. Ved denne Trundhiems Erobring banede min Sal. Fader sig ved en dristig Action Vej til den Agt og Ære, han stedse siden var udi hos de Norske Statholdere.
Indbyggerne udi Bornholm vare ikke mindre lykkelige udi deres Foretagende. De samme reisede sig op imod de Svenske, og ved en ikke mindre vel overlagt end dristig og heroisk Gierning rensede det heele Land fra Fienden, ... [fortsættes]

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple